Page 48 - Sjæklen2002

Mekanisering af linefiskeriet
Inspirationen til en mekanisering af linefiskeriet var i høj
grad hentet fra de øvrige fiskerier i det nordatlantiske områ-
de, herunder især Norge og Færøerne. Betydningen af line-
fiskeriet i disse områder var omfattende. For Norge blev det
angivet, at 15 procent af fartøjerne over 40 fods længde
anvendte liner som vigtigste redskab. For Færøerne blev det
anslået, at op imod 30 procent af de større fartøjer drev
linefiskeriet som hovedfiskeri 12. Til fiskerierne var der knyt-
tet en stor og fordyrende arbejdstyrke, og i den stigende
internationale konkurrence blev behovet for rationaliserin-
ger derfor særlig følelig i disse områder. På denne baggrund
blev der fra slutningen af 1960´erne udviklet en række auto-
matiske linesystemer, der havde til formål at reducere ar-
bejdsindsatsen og forøge antallet af kroge, der blev benyttet
pr. mand.
Pilkefiskeriet
Fiskeriet med håndline og pilk var det første af de danske
linefiskerier, der blev søgt mekaniseret. Det skete med
introduktionen af den såkaldte Siger pilkemaskine i 1974.
Maskinen blev opfundet i Norge i 1964 og ændrede ved sin
fremkomst mulighederne i det norske pilkefiskeri betyde-
ligt. I forhold til tidligere, hvor hver fisker havde én hånd-
line at fiske med, kunne en fisker med pilkemaskinen passe
op til 3-4 liner på samme tid, idet maskinen selv udførte pil-
kebevægelsen og selv kørte op og stoppede i vandlinien, når
en passende mængde fisk var kroget13.
Frem til 1979 blev der anskaffet omkring 30 af disse
maskiner til det danske fiskeri. Maskinerne blev fortrinsvis
brugt til supplementsfiskeri efter konsumfisk. Typisk dreje-
de det sig om torsk, lys- og mørksej samt kulmuler 14. Ma-
skinerne blev som regel monteret med snapkobling ved løn-
ningen, således at de uden problemer kunne stuves af vejen
uden for sæsonen. I praksis blev maskinerne ofte siddende
hele året og blev benyttet, mens der f.eks. blev ventet på
udlagte garn15.
Blandt brugerne blev der fremhævet flere fordele ved
maskinerne. Først og fremmest opfattedes det som positivt,
at maskinerne udelukkende arbejdede på strøm fra fartøjets
eget kraftnet (12 eller 24 volt) og med så lavt et kraftforbrug,
at der kunne pilkes i timevis med hovedmotoren stoppet.
Dernæst var der tilfredshed med, at anlæggene var forholds-
vis vejruafhængige og kunne bruges selv i ret hårdt vejr.
Generelt var det erfaringen, at anlæggene fungerede efter
hensigten. Således udtalte Hanstholmskipperne Eigil Fold-
ager og Thomas Nielsen til Dansk Fiskeritidende, at deres
Siger anlæg arbejdede upåklageligt og med gode resultater16.
Yderligere fremmende for indførelsen af pilkemaskiner
var det, at det var muligt at opnå 25 procent statstilskud ved
køb af disse maskiner. Hertil kom i 1980 en række kon-
struktionsændringer, der øgede maskinernes brugbarhed.
Ved den nye konstruktion blev det særlig fremhævet, at
det var muligt at indstille maskinerne til automatisk at hol-
de bunddybden også under varierende bundforhold. Sam-
tidigt var det blevet muligt at foretage hurtigere ophaling,
og endeligt var vægt og volumen gjort mindre. Særligt
sidstnævnte forhold blev i fagbladene anset som betyd-
ningsfulde, idet tendensen synes at gå imod, at det var sta-
dig mindre fartøjer, der benyttede pilkemaskiner. Samme-
steds blev det fremhævet, at maskinen trods dens ringe
omfang kunne fiske med op til 50 kroge af gangen og synes
særdeles anvendelig til supplementsfiskeri.
I løbet af 1980´erne skete der gradvist en række forbed-
ringer af pilkeanlægene. En af de mere betydende var intro-
duktionen af pilkeanlæg, der både kunne foretage lodrette
pilkebevægelser og følge bunden i et vandret træk. Hermed
blev fiskeriets muligheder udvidet, idet der uden væsentlige
omstillinger kunne fiskes såvel rund- som fladfisk17.
Trods de teknologiske fremskridt var pilkefiskeriet i star-
ten af 1990´erne endnu fortrinsvis koncentreret om Hanst-
holm, Hirtshals og i mindre grad Sjællands Odde18. På det-
te tidspunkt var der løst anslået et sted imellem 60 og 70
pilkemaskiner i dansk fiskeri. Heraf var langt størsteparten
engageret i de nævnte fiskerier og fortrinsvis til supple-
ringsfiskeri.
Langlinefiskeriet
De første forsøg med et automatiseret langlinefiskeri blev
iværksat af den norske stat i 1968. Med støtte fra fiskeri-
48