Page 53 - Sjæklen2002

1990´erne. Det drejer sig om ændrede rammevilkår i form
af hårdere kvotepolitik i kombination med bestræbelserne
mod et bæredygtigt fiskeri, dernæst om igangsættelsen af et
statstøttet forsøgsfiskeri, og endelig om en teknologisk
udvikling, der gjorde det muligt for alle fartøjstyper - uan-
set størrelse - at deltage i fiskeriet.
Perspektiver
Omstillingen fra traditionelt til moderne linefiskeri har i
Danmark haft et langtrukket forløb, og det er først i de sene-
re år, at udviklingen for alvor har taget fart. En brik i dette
spil har været, at det konventionelle fiskeri er kommet
under pres. Men spørgsmålet er, hvorvidt linefiskeriet også
vil blive ramt af det øgede pres på ressourcerne?
Flere har peget på, at linefiskeriet er sårbart, fordi det
primært er baseret på torsk. Udsagnet er, at forsvinder tor-
sken, så forsvinder også det økonomiske grundlag for line-
fiskeriet. Linefiskeriet er imidlertid andet en torskefiskeri. I
de senere år har man i fiskeriets fagblade således med jæv-
ne mellemrum kunne læse om succesrige fisketogter efter
sildehaj med line og krog. Også fiskeri efter pighaj har været
drevet med succes. Der er imidlertid en stor risiko forbundet
med disse fiskerier. Både sildehajen og pighajen optræder i
stimer, og det er for den enkelte fisker derfor af største vig-
tighed at ramme en sådan stime. Lykkes det ikke, er resul-
tatet ofte en såkaldt “nultur”, hvor der er store udgifter til
agn, brændstof, proviant m.m., men ingen indtægter. Line-
fiskeriet kan på denne måde være forbundet men både sto-
re fortjenester og store tab.
Der findes altså alternativer til torskefiskeriet, også flere
end de her nævnte, men de indebærer som oftest nogle øko-
nomiske risici. Det må således erkendes, at selv om line-
fiskeriet indeholder elementer som “bæredygtighed” og
“selektivitet”, der formentlig er påskønnet af de fleste i
fiskerierhvervet, er dette ikke nogen garanti for en rentabel
indtjening. Andre typer af fiskeri er således økonomisk set
stadig langt mere lukrative. Med en forventning om yder-
ligere ændringer af rammevilkårene i de kommende år, vil
dette måske ændre sig. Det er ihvertfald intuitivt klart, at
fiskeriets overlevelse i lighed med alle andre erhverv vil
kræve en kontinuerlig fornyelse - og måske er en videreud-
vikling af netop linefiskeriet et bud på en sådan. Men det
kan også være helt andre veje, der til syvende og sidst teg-
ner sig for fremtidens fiskeri.
Noter
1. H. Blegvad (red.): Fiskeriet i Danmark 1946 Bd. I,
355-356; Dansk Fiskeritidende 1981, nr. 34; Dansk
Fiskeritidende 1982, nr. 34.
2. H. Blegvad (red.): Fiskeriet i Danmark 1946 Bd. I, 354.
3. Bl.a. Dansk Fiskeritidende 2002, uge 26.
4. H. Blegvad (red.): Fiskeriet i Danmark 1946 Bd. I, 354.
5. A. Hjorth Rasmussen: Dansk fiskeri gennem 100 år
1968, 19.
6. Poul Holm: Social adaptation to economic change in
a sixteenth and seventeenth-century fishing community of
West Denmark 2002 (upubl. manus.); Berg, H., Bender
Jørgensen, L. og Mortensøn, O.: Sandhagen. Et lange-
landsk fiskerleje fra renaissancen 1981; samt S. Frandsen:
De nordsjællandske fiskerlejer Bygd 1987, 2-6.
7. F. Holm-Petersen og K. Lund (red.): Høst fra havet
1960, 33-34, 166-167.
8. F. Holm-Petersen og K. Lund (red.): Høst fra havet
1960, 33.
9. Poul Holm: Hjerting et maritimt lokalsamfund midt i
verden ca. 1550-1930 1992, 40.
10. Poul Holm: Hjerting et maritimt lokalsamfund midt i
verden ca. 1550-1930 1992, 44.
11. Poul Holm: Hjerting et maritimt lokalsamfund midt i
verden ca. 1550-1930 1992, 63-67; F. Holm-Petersen og
K. Lund (red.): Høst fra havet 1960, 166-167.
12. Dansk Fiskeritidende 1981, nr. 35.
13. Dansk Fiskeritidende 1974, nr. 30; Dansk Fiskeri-
tidende 1980, nr. 25.
14. Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg (FOS), Dansk
Havfiskeriforenings Arkiv, Produktivitetsfremmende
foranstaltninger; Dansk Fiskeritidende 1979, nr. 50.
15. Dansk Fiskeritidende 1979, nr. 50.
16. Dansk Fiskeritidende 1979, nr. 50.
17. Dansk Fiskeritidende 1989, nr. 43.
53