Page 46 - Sjæklen2002

Til sammenligning benyttes i moderne langlinefiskeri efter
sildehaj en hovedline på 32 - 40 kilometer med op til 4.000
kroge3 . Linefiskeriet drives typisk således at et sæt - d.v.s.
en hovedline med kroge - sejles ud, for efter kort tid atter
at hales ind, hvorpå næste sæt sejles ud. Teknikken er dog
afhængig af fiskeritypen. Ved fiskeri efter pighaj bruges det
eksempelvis at udsætte en stub (en række liner forbundet
med hinanden), der hales ind igen efter cirka en halv time,
hvorefter samme stub sættes ud igen. Antallet af sæt per tur
varierer efter fiskeritype og vejr4 . Ved pilkning foregår fis-
keriet ved at pilken, typisk et fiskelignende krogredskab,
bevæges op og ned i vandsøjlen - pilkes - hvorved fisken
lokkes til bid 5.
Tidligere blev liniefiskeriet ofte drevet som hovedfiskeri,
men i moderne tid er linefiskeriet typisk blevet drevet som
et sæsonfiskeri, der supplerer et andet fiskeri, eksempelvis
garn- eller trawlfiskeri.
Det traditionelle linefiskeri
Historisk har linefiskeriet flere gange haft en fremtrædende
position i dansk fiskeri. Det gælder særligt for langlinefis-
keriet efter torsk og kuller. I perioden fra år 1500 til om-
kring år 1620 blev dette fiskeri drevet i stor stil fra Vestjyl-
land, Langeland, Lolland og Nordsjælland6 . Også i nyere tid
har dette fiskeri spillet en betydende rolle. I perioden fra
1810 til 1875 foregik der således et omfattende langlinefi-
skeri ved Nymindegab, og fra 1875 til 1890 blev der drevet
et større linefiskeri fra Esbjerg. Et andet eksempel på et
betydende linefiskeri er det bornholmske fiskeri med lakse-
liner, eller lakselænker, der tog et voldsomt opsving i årene
omkring 18607 .
I midten af 1800-tallet foregik langlinefiskeriet ved den
jyske vestkyst med åbne både i de kystnære farvande. Et ek-
sempel herpå er krogfiskeriet fra Bulbjerg. Dette fiskeri
foregik typisk på vanddybder på 10-30 meter. Fiskeriet var
organiseret i bådelaug, hvor der kunne være fra 3 til 8 mand
alt efter bådens størrelse. Hver mand havde tre “mandpar-
ter”, en mandpart bestod af 50 kroge. Som supplement til
dette fiskeri blev der undertiden drevet pilkefiskeri efter
torsk, helleflynder eller andre større fisk 8.
I midten af 1870´erne blev mulighederne i linefiskeriet
ændret. Det skete, da Hjerting-fiskeren Lambert Sørensen
fra Norge hjembragte en ny type båd - en halvdæksbåd - der
efter kort tid vandt indpas i fiskeriet fra Esbjerg og Hjerting.
Med de tidligere storbåde blev det brugt at ro linerne med
krogene ind, men med den nye halvdæksbåd kunne kroge-
ne sejles ind ved hjælp af sejl. Det betød, at besætningen
kunne reduceres. Med de åbne både kunne fiskeriet ikke
foregå længere ude på havet end tre-fire sømil fra land og
kun som én-dags ture. De nye halvdæksbåde var bedre eg-
net til at fiske i dårligt vejr, og fiskerne kunne blive på havet
i op til tre-fire døgn. Linefiskeriets aktionsradius blev der-
ved udvidet betragteligt, og undertiden blev der fisket op til
20 - 30 sømil fra land9.
En betingelse for fiskeriet med kroge var esepigerne. Ved
fiskeriet fra Hjerting og Esbjerg kom esepigerne hvert for-
og efterår vandrende til Hjerting for sammen med de loka-
le piger at grave orm og siden sætte dem på krogene - at ese.
Ormene blev gravet på vaderne ved lavvande. Selve grav-
ningen tog som regel cirka 3 timer. De opgravede orm sat-
te pigerne på krogene. En dygtig ese-pige kunne på en dag
klare tre krogbakker á 600 kroge, hvortil der skulle bruges
cirka 1.000 orm. Fra omkring april måned indgik børnene
også i arbejdet med at ese kroge, og som regel kunne de
klare cirka 300 - 400 kroge om dagen.
En båd med fire mand krævede seks esepiger samt et par
børns arbejde i land. Ormene skulle være ordentligt sat fast,
og linerne skulle være lagt omhyggeligt på bakkerne, så de
let kunne glide ud i vandet. Fiskerne var overordentligt af-
hængige af esepigernes arbejde, og der var derfor stor rift
om at få de dygtigste esepiger10.
Det traditionelle linefiskeri var således stærkt arbejds-
krævende, og de omfattende arbejdsopgaver satte en natur-
lig grænse for fiskeriindsatsen. Efter udbredelsen af snurre-
voddet i dansk fiskeri i slutningen af 1800-tallet ebbede det
vestjyske krogfiskeri ud, og kun i enkelte enklaver som Vo-
rupøre, Agger, Thyborøn samt Hanstholm- og Hirtshalsom-
rådet blev det bevaret. Samme skæbne overgik efter Anden
Verdenskrig det omtalte bornholmske lænkefiskeri efter laks,
der dog blev afløst af et opsøgende krogfiskeri efter laks11.
46