Page 40 - Sjæklen2002

Foreningen fik en vis disciplinerende tendens, og den af-
spejles bl.a. i den sanktionering, der fandt sted overfor Ak-
sel Andersen, efter at han ved et møde i december 1944 gik
imod Rådets beslutning og rejste spørgsmålet om frigivelse
af kuttere igen på trods af, at man på et bestyrelsesmøde i
Blackpool i november 1944 havde besluttet, at det ikke
skulle rejses 70. Med denne begrundelse nægtede hovedfore-
ningen således at udbetale rejsegodtgørelse til ham. At
Aksel Andersen havde svært ved at slippe dette spørgsmål
kan næppe overraske, men at han ikke stod alene, kom til
udtryk i et referat fra selv samme møde. Her fremførte
Holdthusen en påmindelse om, at egne interesser ikke må
komme først ...Fiskerne bliver ved at bede om frigivelse,
men må vente71.
I dannelsen af den fælles forening var der således ikke
blot tale om, at de to oprindelige foreninger i Fleetwood og
Whitehaven forsøgte at hævde sig overfor den hurtigt vok-
sende 1942-forening. Projektet udviklede sig hurtigt til og-
så at indbefatte Det danske Råds interesser, og det var her,
at en del af foreningen 1942’s medlemmer især følte sig
trådt over tæerne. Hvor kritikken i Thiesen og Andersens
korrespondance tidligere rettede sig mod vestkystfiskerne,
40
Det Danske Råd arbejdede for at skaffe Danmark goodwill hos briterne. Det var et vigtigt mål at få danskerne
til aktivt at støtte den allierede krigsindsats.