Page 30 - Sjæklen2002

tid med de rigelige indtjeninger, der havde muliggjort de
store indbetalinger til fonden, så nu mere usikker ud 18.
Afvisningen fra de andre foreninger blev mødt med
skuffelse fra 1942-fiskerne. I en erklæring fra foreningens
medlemmer hed det, at 1942-Foreningen blev foreslået af
Fiskeskipper E. Thygesen ved mødet i Strathern i 1942 og
blev dannet i Blackpool samme Aar, efter vi forgæves hav-
de søgt optagelse i de daværende Foreninger... 19 Stiftelses-
mødet i Blackpool, der fandt sted den 30. december 1942,
dannede også ramme om vedtagelsen af et sæt fælles love
for de tre foreninger. Disse blev varetaget af en hovedfor-
ening, der fik navnet “Foreningen af Danske Fiskere i Stor-
britannien”. Denne organiserede ikke individuelle medlem-
mer, men skulle udelukkende tage sig af fællesanliggender,
og den synes at have været bygget op omkring den oprin-
delige Fleetwood-forening med Proctor som sekretær20.
1942-foreningen havde svære administrative forhold.
Aksel Andersen kom som formand til at bevæge sig vidt
omkring, inden han i marts 1943 bosatte sig i Hartlepool
som skipper på en britisk kutter. Foreningens kasserer,
Andreas Christensen, kom derimod til at sejle fra Whiteha-
ven, mens resten af foreningens medlemmer spredtes, ofte
på landarbejde. Mange kom dog senere ud at sejle 21. 1942-
foreningen voksede hurtigt. Den 4. februar 1943 var der
således 43 medlemmer i foreningen, mens der den 21. okto-
ber var 80, og endelig i december 1943 nåede foreningen op
på 102 medlemmer22.
Aksel Andersen viste sig i den første tid utrættelig i sit
engagement i foreningen, men der var også mange spørgs-
mål, der måtte afklares. De mest presserende problemer, der
mødte de nyankomne fiskere, var for det første beslag-
læggelsen af deres både og uvisheden omkring en eventuel
frigivelse samt i forlængelse heraf problemet med at finde
beskæftigelse i ventetiden. Det blev især her, at Aksel An-
dersen og 1942-foreningen opnåede resultater.
Foreningen af 1942 og Det danske Råd
I 1940 stiftedes i London foreningen “Frie Danske”, der
bestod af udlandsdanskere bosat i Storbritannien. Det var
ud af denne forening, at Det danske Råd eller “Rådet”, som
det kaldtes i daglig tale, voksede. Med politikeren J. Christ-
mas Møllers ankomst i foråret 1942 og senere valg til for-
mand for Rådet i september, blev det efterhånden mere syn-
ligt i Danmark – ikke mindst i kraft af Christmas Møllers
radiotaler over BBC. En del af Rådets formålserklæring
hed, at man ville arbejde på ...over for den engelske nation
at give praktiske beviser for den dybe følelse af loyalitet og
sympati, som næres af alle danske og danskfødte bosidden-
de i Storbritannien23.
Christmas-Møllers rolle kom efterhånden mere og mere
til at dreje sig om at føre en good-will-politik, der skulle
styrke den danske sag i Storbritannien24. Derfor vægtedes
den danske nationale enhed som støtte til den britiske sag
højt. Fiskerne og sømændene var centrale aktører i denne
proces, men snart måtte man erkende, at disse to grupper
langt fra var to alen af et stykke. Hos Christmas Møller kan
man ane en differentiering mellem de to i følgende citater
fra hans dagbog. Om fiskerne lyder det: I dag kom 9 fiske-
re ud fra den patriotiske skole25. Og ingen af dem ville
joine. Ak, Ak. Senere lyder det om søfolkene: Hvis vi ikke
havde vores søfolk - hvad så?26 Hos Christmas-Møller og
Rådet som helhed havde sympatien med fiskerne således
meget at gøre med den grad af støtte til den britiske sag,
som gruppen kunne yde.
Rådet var dog andet end patriotisk ideologi. Det var også
et organ sammensat af hovedsageligt veluddannede og vel-
stillede mennesker, der gjorde meget ud af de formelle ram-
mer omkring deres arbejde, men som måske ikke altid hav-
de lige megen forståelse for fiskernes konkrete problemer.
Der gik ikke lang tid, inden rygtet om den nye 1942-for-
ening spredtes til de officielle instanser i London. Faktisk
fik Aksel Andersen hurtigt kontakt til forskellige repræsen-
tanter fra Rådet. Den ene var Theodor Thiesen. Denne var
beskæftiget som ingeniør i England og var desuden valgt i
den kreds, der også inkluderede Melton Mowbray - det
30
Aksel Andersens kutter E 404 “Vidar” lå i England den 9. april
1940. “Vidar” blev af de britiske myndigheder frigivet til fiskeri og
blev umiddelbart efter krigen solgt i England.