27
        
        
          
            “Fiskeriforeningen af 1942”
          
        
        
          
            Danske fiskere i Storbritannien under besættelsen
          
        
        
          
            Af Lulu Anne Hansen
          
        
        
          
            Ved Danmarks befrielse den 5. maj 1945 befandt der sig
          
        
        
          
            mere end 400 danske fiskere i Storbritannien. Siden tysker-
          
        
        
          
            nes besættelse af Danmark  i 1940 var der her blevet dan-
          
        
        
          
            net tre danske fiskeriforeninger samt en hovedforening.
          
        
        
          
            Blandt disse skilte “Fiskeriforeningen af 1942” sig ud.
          
        
        
          
            Omstændighederne omkring dannelsen af denne forening
          
        
        
          
            og dens videre udvikling afslører, at situationen for fiskerne
          
        
        
          
            i Storbritannien under krigen var langt mere nuanceret og
          
        
        
          
            rummede betydeligt flere konfliktpunkter, end man umiddel-
          
        
        
          
            bart får indtryk af i de hidtidige fremstillinger. Med ud-
          
        
        
          
            gangspunkt i historien om Fiskeriforeningen af 1942 bely-
          
        
        
          
            ser denne artikel nogle af de sociale og politiske rammer
          
        
        
          
            omkring de danske fiskere i Storbritannien samt den måde,
          
        
        
          
            hvorpå fiskerne forholdt sig hertil
          
        
        
          
            1
          
        
        
          
            .
          
        
        
          
            Indledning
          
        
        
          Opholdet i Storbritannien under 2. Verdenskrig var ikke let
        
        
          for de danske fiskere. For det første var de udelukket fra
        
        
          kontakten med familien og hjemlandet, og for det andet var
        
        
          det ofte ikke muligt at fortsætte det erhverv, som de hidtil
        
        
          havde levet af. Det ville dog være forkert at antage, at fis-
        
        
          kerne af denne grund udgjorde en fasttømret enhed. Især fra
        
        
          perioden 1942 til 1945 var fiskerne som gruppe langt mere
        
        
          heterogen og sammensat, end man deres situation taget i
        
        
          betragtning umiddelbart kunne forvente. Deres stilling var
        
        
          nemlig præget af, at de blev inddraget i varetagelsen af an-
        
        
          dre gruppers interesser, men også havde indbyrdes diver-
        
        
          gerende interesser.
        
        
          Fiskerne udgjorde sammen med sømændene et vigtigt
        
        
          aktiv for organisationen Frie Danske og i forlængelse heraf
        
        
          Det Danske Råd. Disse organisationer arbejdede for at skaf-
        
        
          fe goodwill hos briterne for den danske sag, og interessen
        
        
          for de danske fiskere var i denne forbindelse stor. Ofte sy-
        
        
          nes repræsentanterne for Det danske Råd  dog at omgås
        
        
          fiskerne med en vis mangel på forståelse. Fiskerne var end-
        
        
          videre indbyrdes bl.a. uenige om, hvad der kunne betragtes
        
        
          som en rimelig grad af støtte til det nationale projekt. Hold-
        
        
          ningerne synes her prægede af fiskernes individuelle politi-
        
        
          ske referencerammer samt af den økonomiske situation,
        
        
          som den enkelte fisker befandt sig.
        
        
          Nærværende undersøgelse bygger på fiskeskipper Aksel
        
        
          Andersens private arkiv. Aksel Andersen blev opbragt af
        
        
          briterne i 1942 og blev formand for Fiskeriforeningen af
        
        
          1942. Han var den, der tog sig af officielle skrivelser fiske-
        
        
          riforeningerne imellem samt kontakten til myndighederne.
        
        
          Arkivet udgøres derfor af en blanding af officielle skrivel-
        
        
          ser på den ene side og på den anden mere private doku-
        
        
          menter og breve skrevet til og modtaget fra venner og
        
        
          bekendte samt sønnen, Børge Andersen. Materialet er såle-
        
        
          des meget forskelligartet og giver indtryk af flere synsvink-
        
        
          ler end blot Aksel Andersens. Materialet dækker perioden
        
        
          fra omkring nytåret 1942, hvor Aksel Andersen overtog for-
        
        
          mandsposten i foreningen og frem til efteråret 1945, da han
        
        
          vendte hjem til Danmark.
        
        
          
            Udviklingen indtil 1942
          
        
        
          Da Danmark blev besat den 9. april 1940, blev alle danske
        
        
          kuttere i britisk havn taget som prise pga. Danmarks offici-