Page 17 - Sjæklen2002

17
På ubådsjagt ved Horns Rev
- om et dykkertogt til U 59
Af Per Holm
Under 1. Verdenskrig udlagde både tyskerne og briterne
store minefelter i Nordsøen. Farvandet omkring Horns Rev
var blot et af de områder, hvor begge krigsførende parter
var aktive med mineudlægning, og endnu i dag kan man ved
Horns Rev finde nogle af de skibe, som blev ofre for miner-
ne. I denne artikel fortæller Per Holm - medlem af dykker-
klubben ‘Sælhunden’ - om et dykkertogt til vraget af U 59,
en ubåd fra den Kejserlige tyske Marine, som blev mine-
sprængt og sank ved Horns Rev i 1917.
Indledning
En sommeraften i august måned 2002 blev jeg ringet op af
erhvervsdykker Gert Normann. Vi havde en aftale om, at
jeg - hvis lejlighed bød sig - meget gerne ville have lov til
deltage på et af Gert Normanns togter med Jysk Dykkerfir-
mas kabelskib Cable One. Gert spurgte, om jeg stadig var
interesseret i en sådan tur, for i givet fald var der en chance
nu, idet Jysk Dykkerfirma og Strandingsmuseet i Thors-
minde planlagde et togt, som skulle udgå fra Esbjerg. Om
togtets formål ville Gert kun fortælle, at det drejede sig om
undersøgelse af vrag fra 1. Verdenskrig.
Det har altid været min store drøm at deltage på et sådan
dykkertogt, så jeg svarede straks ja. Desuden har farvandet
uden for Esbjerg og omkring Horns Rev været mit foretruk-
ne dykkeområde gennem de senere år. Jeg fik ufattelig travlt.
Alt igangværende i firmaet skulle afvikles eller videregives,
grejet skulle efterses, flasker fyldes, og tøjet pakkes.
Endelig kom dagen. Jeg havde en aftale om at melde mig
på ombord på Cable One tirsdag den 27. august om aftenen.
Når jeg kom om bord, skulle jeg kontakte skipperen, Lars
Jacobsen. Jeg var spændt. Hvordan man skulle bo? Hvordan
ville det være at komme udefra som sportsdykker og indgå
som medlem i et professionelt togt?
Jeg fandt Cable One i trafikhavnen i Esbjerg. Fartøjet var
lige blevet færdig med et job på vindmølleparken ved Horns
Rev, hvor man havde været engageret til at spule kabler ned
i havbunden mellem møllerne. Da arbejdet var færdigt før
beregnet, lå skib og besætning nu i Esbjerg og afventede
nye job. Jeg gik om bord og fandt besætningen i messen.
Jeg var meget overrasket over, hvor flot der var om bord.
Jeg spurgte efter skipperen, Lars, som bød mig velkommen
og anviste mig en kahyt, som jeg skulle dele med muse-
umsleder Lars Mortensen fra Strandingsmuseet, Thorsmin-
de. Styrmanden, Erik, hjalp mig med at få mit grej om bord
og viste mig derefter rundt på skibet, hvor jeg snart følte
mig rigtig godt tilpas.
Da jeg havde redt min seng og fået mit dykkerudstyr stu-
vet ned i dykkerrummet, gik jeg ind i messen og fik en kop
kaffe. Her lærte jeg hurtigt alle at kende. Jeg følte virkelig,
at adrenalinen begyndte at stige. Det var en spændende
samling mennesker, jeg skulle tilbringe de næste døgn sam-
men med. Jeg var den første af gæsterne, der var kommet
om bord, så der blev snakket en del om, hvad vi skulle.
Ingen vidste det helt præcist - kun at der til togtet var afsat
3 - 4 dage, og at der skulle deltage 16 personer.
Der var en del klargøring, der skulle foretages. Gummi-
båden var utæt, ROVen (en ubemandet mini-undervandsbåd
med undervandskamera) skulle afbalanceres. Jeg prøvede at