Page 14 - Sjæklen2002

Den tørrede, saltede og evt. røgede bakskuld fungerede
ofte som vinterforråd, fordi den kunne holde sig. Carl
Pedersens familie på Mandø havde omkring 1900 to store
tønder på loftet, den ene fyldt med tørret bakskuld og den
anden fyldt med røget bakskuld lagt i lag med hakkelse
imellem, så det bedre kunne holde sig. 24 I Mads Langlis
familie på Langli havde man to petroleumsbeholdere, der
var skåret over til fire kar, hvori man opbevarede bakskul-
den til vinterens forbrug. Familien havde 10 børn, og Mads
Langli mener, at han har spist “tonsvis af bakskuld”25.
På samme måde, som man i landbrugsegne måtte spise
kartofler tre gange om dagen, når kød og sild var sluppet
op, måtte man på Fanø spise fisk tre gange om dagen, når
kartoflerne var sluppet op tidligt på foråret. Så spiste man
“salt Fisk til fersk Fisk flere Gange ugentlig og tidt 3 Gan-
ge om Dagen afvekslende med de forskellige Sorter”, for-
tæller Kromann, som kalder bakskulden for “Fattigman-
dens Gris” 26. På Mandø fik Carl Pedersen og hans søskende
følgende besked af deres mor: “Spar på kartoflerne, dem
skal vi købe” 27. Fisk var der derimod nok af.
Afslutning
Denne artikel har først og fremmest beskæftiget sig med
bakskuldens tidligere historie - om hvordan den startede
med at være en fladfisk fanget på krog, siden blev en tørret
og saltet ising til vinterforråd for til sidst at ende som en
røget delikatesse. Men dermed er hele historien om bak-
skuld ikke fortalt. For skønt bakskulden ikke længere er en
vigtig del af den daglige kost, er der alligevel en levende
tradition omkring den. Bakskuld fås stadig i dag hos de
lokale fiskehandlere og på de lokale restauranter, og såvel
lokale som turister nyder gerne bakskulden til frokost, ristet
med et stykke rugbrød til - ofte med remoulade og citron til.
Søger man på internettet, får man 184 henvisninger til ste-
der på nettet, hvor ordet bakskuld er nævnt. Mange af disse
steder bruger bakskuld som en specialitet til at markedsføre
egnen. Her findes bakskuldopskrifter lige fra bakskuld med
groft brød og løgringe til “Smørristet bakskuld på spidskål
med rødbedebeurreblanc og fritterede jordskokker”, og selv-
følgelig finder man også den kendte sang om skipperen Las,
som levede af bakskuld kuns og skylled efter med en kaffe-
punch - “Imellem Esbjerg og Fanø”.
Der findes stadig i dag mange traditioner, hvori bakskuld
indgår, mange meninger om, hvordan den skal nydes og
mange fortællinger om, hvordan man har gjort i den enkel-
te familie. Fiskeri- og Søfartsmuseet modtager gerne beret-
ninger om disse traditioner, så også denne del af bakskul-
dens historie kan fortælles.
Noter
1. Denne forklaring refereres bl.a. i Erik Koed Wester-
gaard: Danske egnsretter. Lindhardt og Ringhof 1974,
s. 188 og Poul Holm: Hjerting - et maritimt lokalsamfund
midt i verden ca. 1550-1930. Hjerting 1992, s. 45.
2. Denne forklaring refereres kun af Westergaard:
op.cit., 1974, s. 188.
3. Refereres af Holm: op. cit., 1992, s. 45 samt i: Bak-
skuld? Ord & sag 18, 1998. Redigeret af Viggo Sørensen,
udgivet af Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning.
Aarhus Universitet, december 1998 s. 10.
4. Ordbog over det danske sprog . Grundlagt af Verner
Dahlerup. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteratur-
selskab. København 1919-1956.
5. Henrik Krøyer: Danmarks Fiske I. København
1828-40, s. 610.
6. Ordbog over det danske sprog . Supplementbind I,
København 1993.
7. Kontrakten er gengivet i Hedvig Beck: Mandø i
1700-tallet. Esbjerg 1999, s. 64-65.
14
Rist til at riste bakskuld på.