Page 10 - Sjæklen2002

antage, at der er tale om tre forskellige måder at fange dem
på: garnskuld i fiskegarn, hamskuld i hamsteder og bak-
skuld med krogbakker.
Den ældst kendte betydning af ordet bakskuld er således
en skulder (fladfisk), der fanges med bakke, og tages ordet
for pålydende, kunne en bakskuld i sin oprindelige betyd-
ning være en hvilken som helst fladfisk fanget med bakke.
Imidlertid synes ordet med årene at være kommet til at
betegne arten ising. Således anføres det i Ordbog over jyske
Almuesmaal, som udkom 1886 - 1914, at en “bakkeskulde”
er betegnelsen for fladfisken slette8, hvilket er et andet ord
for ising.
Ordet bakskuld er altså oprindeligt betegnelsen for en
skulder fanget med bakke, og har samme betydning som
bakkeflynder og linskulder. Efterhånden bliver bakskuld
lig fisken ising, som også hedder slette, og som undertiden
betegnes med sit engelske navn dabs. I 1600-tallet kaldes
bakskuld også “Madridder” 9, og i første bind af Danske At-
las, som udkom i 1763, kaldes bakskulden for “Tungens
Horeunge” 10. Der er ikke nogen forklaring på denne malen-
de betegnelse, men tilnavnet kan tænkes at afspejle isingens
ringe anseelse i forhold til den meget eftertragtede spise-
fisk, tunge, som også er en fladfisk.
Fangstmetoder
N.M. Kromann fortæller i Fanøs historie om forskellige
måder, bakskuld blev fanget på i slutningen af 1800-tallet11.
Ved kysten fiskede drengene bakskuld og andre fisk med en
såkaldt botline, der med kroge og madding ved ebbetid blev
stillet så langt ud i vandet som muligt for at blive efterset
ved næste ebbetid. Man kunne også fange bakskuld med en
tat, sandorm trukket på snor og forsynet med en blyklump,
med en togger, en jernring forsynet med en ruse, som blev
lagt på havbunden eller i skuldgårde eller hamsteder, som
bestod af ris, der blev stukket ned i havbunden, så de dan-
nede gærder, hvormed fiskene blev ledt ind i en ruse, en
såkaldt ham. På havet fangede man bakskuld sammen med
de øvrige fladfisk, både med garn og med kroge, og her var
det sjældent, man decideret gik efter bakskuld.
Også andre fiskemetoder kunne bruges. F.eks. berettede
Mads Langli (f.1881) om, at man om efteråret trawlede
rødspætter og bakskuld i farvandet mellem Esbjerg, Fanø
og Langli12. Gudmund Gjørding (f.1889) fra Allerup har
som dreng været med til at træde bakskuld, en yndet be-
skæftigelse, der - som ordet siger - går ud på at fange fisken
ved at træde på den. Gjørding har også fortalt, hvordan man
fiskede bakskuld med kry (også kaldet skuldeglib): “Vi gik
en tre kilometer ud, så vi kom til en lavning, hvor vandet det
stod. Så gik de ud fra hinanden og gik stjerneformet ind
mod hinanden, og skubbede den her (kry) foran sig, og
bakskulden blev drevet sammen fra alle sider. Når de kom
sammen havde de mere eller mindre i deres kry, og så hav-
de de en stor nål med et stykke tattegarn i, og den stak de
igennem munden og ud gennem gællerne og trak dem på
snore, og hængte dem om halsen, og så var det jo med hvor
mange rinkninger de kunne få. Tre eller fire, så havde de
det, de kunne bære, så havde de i hvert fald et par stor
spandfulde, og sådan bar de dem hjem.”13
10
Krogbakke med
krogene sat fast
i korkstrimler
(Tegning J. Fun-
der-Nielsen).