7
        
        
          
            Forord
          
        
        
          Nærværende udgave af
        
        
          
            Sjæk’len - Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg
          
        
        
          er den
        
        
          15. i rækken, siden museet i 1989 søsatte den første årbog. Gennem alle årene har publikationen af årbogen væ-
        
        
          ret muliggjort med økonomisk støtte fra museets faddere. For Fiskeri- og Søfartsmuseet er det utrolig værdifuldt
        
        
          gennem årbogen at kunne informere brede kredse om vore aktiviteter, og vi er erhvervslivet særdeles taknem-
        
        
          melige for den fornemme opbakning som udvises museet via fadderskaberne.
        
        
          Omverdenens opbakning bag museets initiativer manifesterer sig imidlertid også på talrige andre måder. Et
        
        
          flot eksempel herpå så man i 2002, hvor Fiskeri- og Søfartsmuseet kunne åbne et nyindrettet og udvidet
        
        
          saltvandsakvarium. Det omfattende projekt til i alt godt 20 millioner kroner havde ganske enkelt ikke kunnet
        
        
          lade sig realisere uden en særdeles velvillig økonomisk støtte fra Esbjerg Kommune og en lang række fonds
        
        
          og sponsorer. Byggearbejdet foregik i forbilledligt samarbejde med byggerådgiveren, Cowi Consult, og byg-
        
        
          herren, Esbjerg Kommune, samt de mange hoved- og underentreprenører, der var involveret i projektet. En
        
        
          række kollegainstitutioner bidrog i konstruktive dialoger til udformningen af formidlingen i det nye akvarium
        
        
          og var - sammen med erhvervsfiskere og dykkerklubber - også behjælpelige med leverancer af fisk og havdyr,
        
        
          da akvariet var klar til åbning i juni. Endelig var Ribe Amt klar med økonomisk hjælp til den efterfølgende
        
        
          markedsføring, hvor vi virkelig fik noget for pengene takket være et fint markedsføringssamarbejde med en
        
        
          række af byens øvrige attraktioner og Esbjerg Turistkontor. Akvarieprojektet blev på denne vis gennemført
        
        
          via et gevaldigt fælles løft, og vi er glade og stolte over såvel resultatet som den måde, hvorpå det blev reali-
        
        
          seret. En stor og varm tak derfor til alle de mange, som hjalp os med at gøre vision til virkelighed.
        
        
          Det var naturligvis med spænding, at vi afventede publikums reaktion på det nye akvarium. Stor var glæ-
        
        
          den derfor, da vi gennem besøgstallene kunne notere os en markant interesse for det ny publikumstilbud på
        
        
          museet, og større har glæden været over de meget positive tilbagemeldinger, som publikum har givet på akva-
        
        
          riet. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim beærede det ny akvarium med sit besøg den 5. oktober 2002 -
        
        
          dagen efter prinsedåben i Møgeltønder - og viste sin store interesse for stedet ved at strække sit besøg langt
        
        
          ud over den på forhånd afsatte tid. Også på anden vis er det nye akvarium blevet positivt modtaget. I februar
        
        
          2003 modtog Fiskeri- og Søfartsmuseets således Esbjerg Handicapråds hæderspris for udformningen af ad-
        
        
          gangsforholdene til akvariet - en pris, som vi er særdeles glade for, da netop handicapadgangen til stedet hav-
        
        
          de høj prioritet under projektets udformning.
        
        
          Akvarieprojektet var årets største enkeltopgave, men også på en lang række andre felter var der masser af
        
        
          aktivitet på museet. Tak til bestyrelse og medarbejdere for en ihærdig og målrettet indsats i det forgangne år,
        
        
          og tak til årbogens bidragydere for den brogede buket af artikler fra museets arbejdsmark, som sammen med
        
        
          årsberetningen i denne årbog afspejler Fiskeri- og Søfartsmuseets arbejde i året, der gik.
        
        
          
            Morten Hahn-Pedersen
          
        
        
          
            museumsdirektør