Page 25 - Sjæklen2002

vind, ingen bølger, sikken en tur. Vi nåede ud til positionen
hen ad middag. Solen stod højt.
Første opgave var at filme en dykkerundersøgelse af tår-
net samt en indtrængning i ubåden gennem en luge. Chef-
dykker Bendt og Ronnie gik ned som slangedykkere. Den-
nis fulgte efter som fotograf. Sigten på U 59 var ikke helt så
god som sidst. Da Dennis var færdig med at filme udefra,
overtog Bendt kameraet. Han tog det med ned gennem den
forreste torpedoluge, hvor han filmede torpedoerne og rundt
i torpedorummet. Så svømmede han mod agter med kame-
raet kørende. Sikke billeder! Bendt forsatte ind i det næste
rum. Det var åbenbart officersmessen. Der havde samlet sig
en stor sandbunke, som Bendt måtte grave sig igennem.
Han kom nu ind i selve kabyssen og kontrolrummet.
Det var virkelig spændende at se på de billeder, vi fik op
fra Bendts pandekamera. Flere gange måtte Bendt tilbage
og undersøge spændende ting. Selvfølgelig lod han dem
ligge. I selve kontrolrummet så man tydeligt både lamper,
alarmklokker, råbere og instrumenter på væggene. Det var
virkelig spændende at stå der og få historien serveret efter
85 år på havets bund. Bendt forsatte gennem næste luge.
Det var maskinrummet. Maskinen gjorde det umuligt at
trænge videre frem gennem ubåden, så Bendt vendte om og
begyndte at svømme mod udgangen. En svømmetur på 40 -
50 meter. På vejen fandt han endnu en klokke. Han tog den
med i håb om, at det var skibsklokken. Slangedykker 2,
Ronnie, havde under hele dykningen ligget ved lugen og
havde ført slangen, så den ikke kom i klemme.
Da de begge var oppe igen og kommet ind i tryktanken,
så vi filmen som lige var blevet optaget fra undervandska-
meraet. Den var bare god; alt stod knivskarpt, og alle detal-
jer kom frem. Man kunne se skabe, komfur, køjer, der var
kabler og tekniske installationer overalt. Fint filmarbejde!
Hjemturen til Esbjerg begyndte. Der blev lettet anker, og
Cable One sejlede mod øst. Vi var tilbage i Esbjerg sent fre-
dag aften. Jeg vil gerne indrømme, at hovedet var fyldt med
dykning, for når man ikke selv dykkede, fulgte man de
andres dykning. På et tidspunkt under Bendts dykning inde
i U 59 kom jeg til at se rundt i dykkerrummet. Alle var vildt
opslugte af at følge med i billederne, der kom frem på mo-
nitoren. Rummet var i den grad ladet med intens spænding.
I pauserne mellem kommunikationen mellem dykkerleder
og dykkerne var der så stille, at hvis der var faldet en knap-
penål på dørken, havde man kunnet høre det oppe på broen!
Det er ingen overdrivelse at sige, at togtet til U 59 blev
den mest spændende dykning, jeg endnu har deltaget i. En
helt utrolig tur!
Summary
Both Germany and Great Britain laid extensive minefields
in the North Sea during the First World War. The waters
about Horns Reef out from the west coast of Jutland were
merely one of the areas in which both of the warring parti-
es laid mines, and remains of some of the ships which were
sunk by these mines can still be found today at Horns Reef.
One of these ships is the German U-boat U59, built by
the A.G. Weser shipyard in Bremen and delivered to the
Imperial German Navy on 7 September 1916. In November
of the same year the vessel entered front-line service in the
Second U-boat flotilla, and over the following seven months,
U59 sank a total of 13 commercial ships with a combined
tonnage of almost 19,000 gross register tons. But on 14
May 1917, U59 met its destiny, blown up by a mine at
Horns Reef and sunk with its entire crew of 36.
Eighty-five years later, in the spring of 2002, the wreck
of U59 was located by the commercial diver Gert Normann
Andersen in a sonar search of the waters about Horns Reef,
and in August, two diving expeditions to the wreck were
made with the company Jysk Dykkerfirma’s cable ship, the
Cable One.
Per Holm, a member of the Fisheries and Maritime Mu-
seum’s board of directors and an active diver, participated
in the expeditions to U59, and in this article discusses both
the German U-boat’s history and the fate revealed by the
dives to the wreck, the purpose of which was partly to film
for a TV series and partly to prepare a report on the wreck
and to transfer objects from it to the Strandingsmuseum in
Thorsminde. The dives and their results are also expected to
be presented in a small display in the Fisheries and Mariti-
me Museum in Esbjerg.
25