område, hvor mange af 1942-fiskerne var kommet på land-
        
        
          arbejde
        
        
          27
        
        
          . I sin tidlige korrespondance med Aksel Andersen
        
        
          fra januar 1943, fortæller Thiesen bl.a., at han havde fattet
        
        
          interesse for 1942-fiskernes sag efter i gamle dage at have
        
        
          beskæftiget sig med fiskerne på vestkysten. Her mente han
        
        
          måske fiskerne fra den jyske vestkyst, men siden 1940 hav-
        
        
          de han også haft forbindelser til de danske fiskere i Stor-
        
        
          britannien. Som udgangspunkt tilbød Thiesen at varetage
        
        
          1942-fiskernes interesser i Rådet. Thiesen foreslog i aviser-
        
        
          ne desuden Aksel Andersen til at avertere efter en kutter, der
        
        
          kunne rekvireres til nogle af de skibsløse fiskere
        
        
          28
        
        
          .
        
        
          En anden kontakt i Rådet var Generalkonsul Rottbøll. I
        
        
          et brev fra januar 1943 lykønsker han med dannelsen af den
        
        
          nye forening, og beder om flere oplysninger om forenin-
        
        
          gens formål og interesser. Brevet fulgtes den 25. januar op
        
        
          med en mere skeptisk kommentar om, at det nok ville blive
        
        
          svært at administrere foreningen, idet medlemmerne hurtigt
        
        
          ville spredes og eventuelt finde optagelse i de andre for-
        
        
          eninger. Konsul Rottbøll frarådede desuden på det kraftig-
        
        
          ste, at man forsøgte selv at købe både, idet det efter hans
        
        
          mening kun ville indgyde fiskerne falske forhåbninger uden
        
        
          mulighed for praktisk indfrielse
        
        
          29
        
        
          .
        
        
          En tredje af Aksel Andersens kontakter var Ove Holdt-
        
        
          husen, der udover at være direktør for DFDS i London også
        
        
          fungerede som medlem af Det danske Råds arbejdsudvalg
        
        
          og som formand for de søfarendes udvalg
        
        
          30
        
        
          . I et brev love-
        
        
          de også Holdthusen at varetage 1942-foreningens interes-
        
        
          ser, der - som han selv gjorde opmærksom på - godt kunne
        
        
          være anderledes end dem, der gjaldt for foreningerne Whi-
        
        
          tehaven og Fleetwood og for fiskerne i Buckie
        
        
          31
        
        
          .
        
        
          Rådet viste således allerede fra begyndelsen stor interes-
        
        
          se for 1942-foreningen, men det kan undre, at flere forskel-
        
        
          lige repræsentanter for Rådet henvendte sig individuelt til
        
        
          foreningen uden tilsyneladende at have aftalt henvendelser-
        
        
          ne indbyrdes.
        
        
          
            Repræsentation i Rådet?
          
        
        
          I februar 1943 fremsattes der i Det danske Råd forslag om,
        
        
          at fiskerne burde have en egen repræsentant. Dette kan ikke
        
        
          undre, idet mødereferaterne viser, at der ofte var uofficielle
        
        
          repræsentanter for fiskerne tilstede. I første omgang var der
        
        
          kun tale om én repræsentant, men Holdthusen holdt dog
        
        
          over for Aksel Andersen muligheden åben for, at der kunne
        
        
          fremsættes forslag om en ekstra repræsentant, såfremt der
        
        
          fra foreningernes side skulle opstå ønske herom
        
        
          32
        
        
          .
        
        
          Én repræsentant for fiskerne var naturligvis ikke meget,
        
        
          når der - som allerede påpeget - havde udviklet sig nogle
        
        
          interessemæssige skillelinjer mellem fiskerne indbyrdes.
        
        
          Dette må man også have haft kendskab til i Det danske Råd,
        
        
          og idéen om, at fiskerne kun skulle have én repræsentant,
        
        
          kunne udtrykke et forsøg på at fremtvinge en form for enig-
        
        
          hed fiskerne imellem - muligvis i en tro på, at de oprindeli-
        
        
          ge foreninger ikke havde samme behov for en repræsentant
        
        
          som 1942-fiskerne. Under alle omstændigheder gik forsla-
        
        
          get ikke igennem, og i marts 1943 blev det besluttet, at
        
        
          fiskerne kunne indvælge to repræsentanter.
        
        
          Aksel Andersen blev tilbudt, at 1942-foreningen auto-
        
        
          matisk kunne få den ene post, men han ville først sikre sig
        
        
          støtte hos de eksisterende foreninger og derefter vinde pos-
        
        
          ten ved et formelt valg
        
        
          33
        
        
          .
        
        
          Ud over godkendelsen af posterne i Rådet, blev man efter
        
        
          et møde mellem Aksel Andersen, Holdthusen og Christmas-
        
        
          Møller i begyndelsen af marts 1943 yderligere enige om, at
        
        
          der burde oprettes et særligt ‘Fiskernes Udvalg’. Dette skul-
        
        
          le bl.a. bestå af fire repræsentanter for fiskerne; én for hver
        
        
          af de allerede eksisterende foreninger Fleetwood, White-
        
        
          haven og 1942 samt én repræsentant for fiskerne i Buckie,
        
        
          der endnu ikke havde dannet en forening. To af disse kunne
        
        
          så blive de nye repræsentanter i Rådet
        
        
          34
        
        
          . Dette var tilfreds-
        
        
          stillende for 1942-foreningen og Aksel Andersen, men ef-
        
        
          terhånden som valget skred frem, blev den gensidige mistro
        
        
          foreningerne imellem ikke desto mindre tydeligere.
        
        
          
            Valgalliancen
          
        
        
          I februar 1943 var fiskerne fordelt på følgende måde: i Fleet-
        
        
          wood var der ca. 65 fiskere, hvoraf ca. 5 hørte til 1942, i
        
        
          Whitehaven var der ca. 70 fiskere, hvoraf mindst 9 tilhørte
        
        
          1942, og i Buckie var der ca. 42 fiskere, hvoraf mindst 6 til-
        
        
          hørte 1942
        
        
          35
        
        
          .
        
        
          Valget skulle foregå på den måde, at fiskerne skulle
        
        
          32