Page 28 - Sjæklen2002

elle stilling som ikke-allieret efter tyskernes besættelse 2.
De britiske myndigheders politik var, at ca. 2/3 af de uden-
landske kuttere i landet skulle inddrages til admiralitetstje-
neste, mens resten fik lov til at fiske fra britiske havne 3.
Først fra august 1944 begyndte man igen at frigive et større
antal kuttere4 . Allerede i juni 1943 kunne myndighederne
dog oplyse, at ud af de 72 danske kuttere, der var kommet
til landet, var 40 blevet frigivet, hvilket udgjorde en større
procentdel end de 2/3 dele, der var målsætningen for andre
nationaliteters vedkommende5 .
En del af de danske kuttere, der blev inddraget til admi-
ralitetstjeneste, beholdt deres danske besætning, men det
lykkedes også efter et par måneder at få frigivet 10 af de
største danske kuttere til fiskeri fra Englands vestkyst. I
sommermånederne 1940 blev der igen frigivet danske kut-
tere til fiskeri. Denne gang kom kutterne til at ligge i hen-
holdsvis Whitehaven på vestkysten og i Buckie på Skot-
lands østkyst6. De danske kuttere, der ikke blev taget til
admiralitetet, blev overtaget af Ministry of War Transport,
der forpagtede skibene til private firmaer. Besætningen
aflønnedes herefter med en vis procentdel af fortjenesten
på fangsterne7 .
I de første krigsår var priserne på fisk grundet den lave
tilførsel steget til uanede højder, og selvom regeringen i juni
1941 indførte priskontrol, holdt priserne sig perioden igen-
nem langt over førkrigsniveauet8 . Herudover var fiskeriet
pga. den næsten totale lukning for fiskeri i Nordsøen i sti-
gende grad flyttet over på vestkysten, hvor bl.a. Fleetwood
gjorde sig gældende som det nye fiskericentrum. Der var
gode penge at tjene ved at sejle på Island, og de danske kut-
tere gjorde sig bemærket ved de store summer, der tjentes
på det farlige, men givtige fiskeri9.
28
Fire kuttere der sejlede fra England under krigen. “Brynhild” yderst til højre sejlede på trods af sin beskedne størrelse på Island
fra Whitehaven.