84 / 160
82
separat cisterne fra regnvandet fra tagene (”sood”). Det var ek-
sistentielt for landbruget på halligerne, at der var tilstrækkeligt
græs og vand. På halligerne var der mangel på alt. Igen og igen
skortede det på bestemte fødevarer, og det bekymrede Angens.
Ved siden af landbruget blev der også lavet husflid. Kvinderne
spandt, vævede og syede. På denne måde blev de fleste beklæd-
ningsstykker fremstillet.
Husholdingen og landbruget på Oland skulle ikke kun forsørge
Angens og børnene med fødevarer og beklædning, men også
Ipke og hans mandskab, som Angens sendte fødevarer til. Såle-
des undgik man ekstra udgifter. Når Ipke ikke fik tilsendt smør
til Husum, reagerede han, som f.eks. i juli 1788, hvor han var sur
og bebrejdede Angens.
44
Angens sendte alt muligt, som kunne
spises om bord: Ost, kød, gryn, mel, smør og æg. Hun sendte
trækasser til havnene, hvor Ipke lagde til, med beklædning og
fødevarer. Sommetider sendte Angens fødevarerne til den for-
kerte havn, for hun vidste jo ikke, hvor Ipke lige præcis var, og
hvornår han kom i havn.
Ipke sendte også penge, post og varer med andre skibe, som
sejlede til halligerne. I brevene remsede han nøjagtigt op, hvad
han sendte, for at sikre, at det også ankom. Han nævnte det
igen i de næste breve. Angens berettede derefter, hvordan hun
Hallig Oland omkring 1900. Til venstre den nuværende kirke på Warfe. (Postkort).