79 / 160
77
gering, som siden 1600-tallet privilegerede residensstaden Kø-
benhavn mere og mere. Vestkysten og byerne langs den faldt
økonomisk tilbage.
10
Samtidigt udviklede de nordfrisiske søfolk
netværk i Amsterdam og andre store havne. Netværkets cen-
trum lå på den ø, hvor de boede, og fungerede ved hjælp af
de lokale familier og deres slægtskabsrelationer. I Amsterdam
fandtes særligt mange søfolk fra halligerne.
11
Når man beskæftiger sig med søfartshistorie, kender man log-
bøger, skibsjournaler og skibsregninger, som kan fortælle om
ruter, navigation og økonomi. Desuden er nogle brevvekslinger
med rederne i kaptajnernes brevbøger komplet bevaret. Sjæl-
dent er der bevaret brevvekslinger mellem søfarende og deres
familie. Før cirka 1850 er sådanne breve næsten aldrig beva-
ret. Derfor er det meget heldigt, at der er bevaret ikke kun en
brevbog med brevvekslingen mellem Oland-skipperen Ipke
Petersen og hans reder i Amsterdam samt skibsregningerne,
men også en omfangsrig brevveksling med hans hustru Angens
samt nogle breve fra andre familiemedlemmer.
12
De stammer
fra 1700-tallets sidste fjerdedel.
Denne enestående kilde, som aldrig tidligere er blevet analyse-
ret, giver os en dyb indsigt i en sømandsfamilies liv. Vi hører
noget om sømandens forhold til sin kone, kommunikationsfor-
merne mellem dem, familiens liv under hans fravær, religionens
betydning og en sømandshusstands økonomi på halligerne. På
denne måde kan vi se, hvordan metropolen Amsterdam påvir-
kede lokalsamfundet ved periferien og livet på de nordfrisiske
øer. Samtidigt hører vi også meget om halligerne i 1700-tallet.
Brev fra Angens til Ipke, 4. februar 1791.