75 / 160
73
Ida Christine Jørgensen
(f. 1989) Cand. mag. i historie og
marinarkæologi med speciale i 1700-tallets
flådehistorie og skibskonstruktion.
Noter
1
Denne artikel er skrevet på baggrund af et speciale afleveret i sommeren 2016
på Syddansk Universitet i Esbjerg. Specialet blev skrevet som afslutningen på en
master i marinarkæologi, men er i høj grad et kildestudie af historiske kilder. Et
af specialets formål var netop at kombinere arkæologi og historie i almindelig-
hed og marinarkæologi og flådehistorie i særdeleshed for at demonstrere det
tætte bånd mellem de to fag, og hvordan to felter, der ellers ofte er splittet op,
kan bidrage til og supplere hinanden.
2
RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller
(1739- 1892) 3: 1739 – 1740, s. 30
3
RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller
(1739- 1892) 13: 1757 – 1758, ss. 11-15
4
RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller
(1739- 1892) 3: 1739 – 1740, s. 19
5
Bredeste punkt på skibets skrog. Middelspantets form og placering er afgøren-
de for skibets egenskaber udi sejlads, manøvrering og stabilitet.
6
RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller
(1739-1892) 3: 1739 – 1740, s. 34
7
RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller
(1739- 1892) 3: 1739 – 1740, s. 106
8
Gode til at sejle op mod vinden uden at drive for meget af.
9
Det er dog muligt at den stadig findes et andet sted.
10
RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller
(1739- 1892) 13: 1757 – 1758, s. 157
11
RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller
(1739- 1892) 13: 1757 – 1758, s. 145
12
RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller
(1739-1892) 13: 1757 – 1758, pp. 157-158
13
Rasmussen 1994
14
RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller
(1739- 1892) 11: 1755 – 1756 I, s. 295
15
Solidt tømmer placeret mellem skibets spanter for at styrke skroget.
16
RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller
(1739- 1892) 11: 1755 – 1756 I, s. 285
17
RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller
(1739- 1892) 14: 1758 – 1759, s. 273
18
RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller
(1739- 1892) 14: 1758 – 1759, s. 281
19
RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller
(1739- 1892) 13: 1757 – 1758, ss. 321-322
20
RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller
(1739- 1892) 13: 1757 – 1758, ss. 327-328
21
RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller
(1739- 1892) 13: 1757 – 1758, ss. 326-327
22
Krabbe 1793, s. 104
Litteraturliste
• Det Kongelige Bibliotek RA: Rigsarkivet Publiceret litteratur
• Krabbe, Friderich Michael:
Geheimeraad Friderich Michael Krabbe’s Levneds Beskrivelse
tilligemed nogle derudi indrykkede og SkibsbygningsVidenskaben meest vedkommende
Anmærkninger
, 1793, s. 104
• Rasmussen, Frank Allan: Dannelsesrejse eller industrispionage,
Marinehistorisk
Tidsskrift
27/3 1994
Upublicerede kilder
• RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller (1739-
1892) 3: 1739 – 1740
• RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller (1739-
1892) 11: 1755 – 1756
• RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller (1739-
1892) 13: 1757 – 1758
• RA: Holmens chef (Søetaten), Værftskommissionen: Forhandlingsprotokoller (1739-
1892) 14: 1758 – 1759
Summary
Shipbuilding are studied by naval historians and maritime ar-
chaeologists alike. Though the two fields differ in method, they
often ask the same question: What was the original thought
behind this design and construction, what were the ideals and
ideas before obstacles of reality came to shape the ship into the
final result?
Through a study of the protocols of the Danish construction
committee, established in 1739, we are given an insight as to
why a ship was designed in a certain way, what ideals the ship
constructor originally had, and what obstacles he had to face in
order to create a well sailing, steady fighting, and long lasting
vessel.
These source studies aremethodically history, but gives answers
to maritime archaeology as well. As such, this article presents
the two fields coming together in a reciprocal relationship that
both fields can benefit from.