Sjæklen 2016

vendinger et indblik i, hvordan de øvrige danske fregatter var

indrettet og hvorfor. Ikke overraskende var der et sikkerheds-

element i apteringens udformning. Åben ild skulle i sagens na-

tur hverken i nærheden af krudtkammeret eller let antændelige

materialer. Lanternerne måtte derfor ikke placeres et sted, hvor

en tændt fakkel skulle passere forbi rummed brandfarligt gods.

Ligeledes skulle provisioner gerne bevares et sted, der sikrede

deres holdbarhed. Beskøjter og sejldug i bunden af et fugtigt

skib er i sagens natur en dårlig ide. Mens Krabbes rationale bag

”Christiansborg”s aptering mangler, så er Konstruktionskom-

missionens tanker både klare og logiske. Det er tydeligt, at alle

scenarier var gennemtænkt, når skibene blev indrettet, og at

intet blev overladt til tilfældighederne.

Inspiration fra England og Frankrig 1754-59

Dansk skibskonstruktion i anden halvdel af 1700-tallet var i høj

grad præget af den engelske og franske ditto. Skibskonstruktø-

rer fra Danmark blev som en del af deres uddannelse sendt på

et udlandsophold i Europa, der dog i formen havde mere karak-

ter af en solid omgang industrispionage. De danske skibskon-

struktører sneg sig ind på værfterne, hvor de iagttog arbejdet

og noterede sig metoder og teknikker. Somme tider var de li-

gefrem forklædt, så de faldt ind mellem de øvrige på værftet.

Blev de opdaget, fandt de på en løgn om, at de var danske rej-

sende, som blot havde en personlig interesse for skibsbyggeri.

Den viden, de danske skibskonstruktører opsamlede på deres

udlandsophold, blev sendt til Konstruktionskommissionen, der

tog stilling til, hvad der kunne bruges i de danske skibes kon-

struktion og byggeri.

I midten af 1750’erne rejste føromtalte Frederik Michael Krab-

be sammen med sin kollega Frederik Christian Kaas til England,

Frankrig, Italien og hjem via Holland. De mange observatio-

ner, de gjorde, kan følges i de breve, de hjemsendte, og som

blev indskrevet i Konstruktionskommissionens protokoller. De

to kommende skibskonstruktører rapporterede flittigt og blev

meget inspireret af både engelske og franske praksisser (de ita-

lienske viste sig ikke at være nyttige i de danske farvande, og

rejsen gennem Holland viste, hvordan man her, efter gennem

mange år at have været førende på skibsbyggeri, nu var ble-

vet overhalet af England og Frankrig). Forslagene til forbedrin-

ger og forandringer i det danske skibsbyggeri væltede ind, og

Konstruktionskommissionen måtte gennemgå og diskuterer de

mange sager.

Middelspanter. Til venstre ses det typiske franske middelspant, der er forholdsvis kantet og spidst, mens det engelske middelspant til højre er fyldigt og rundt.

Rigsarkivet: Orlogsværftets tegninger, A1224a.