Previous Page  68 / 160 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 68 / 160 Next Page
Page Background

66

kendt til de gængse tommelfingerregler for skibskonstruktion

selv uden denne uddannelse. Det lidt, der er kendt om Anders

Turesen som skibsbygger, er at han stod i lære hos skibskon-

struktør og fabriksmester Benstrup. Benstrups konstruktioner

udmærkede sig og var kopieret længe efter hans død, og noget

tyder på, at Turesens skibe mindede om læremesterens. Tu-

resens konstruktionstegning indkom til kommissionen den 25.

februar 1739. På Rigsarkivet i København findes ”Oldenborg”s

tegning, hvor Konstruktionskommissionens rettelser ses mar-

keret med rødt. Dette er bare ikke hele sandheden, for de røde

linjer repræsenterer kun meget få af de rettelser, som kommis-

sionen gjorde på skibet ”Oldenborg”s konstruktion. Dette vil vi

vende tilbage til senere.

Form, stivhed og dybgang

”Oldenborg”s konstruktion var ikke udelukkende Turesens

opfindelse. Det var, som tidligere nævnt, normal praksis at

konstruere skibe ved at kopiere en eller flere dele af tidlige-

re skibskonstruktioner, der havde vist sig at være gode. Kon-

struktionskommissionen spurgte direkte til, hvilke skibe ”Ol-

denborg” var kopieret efter, hvilket yderligere understreger det

gængse i denne praksis. Turesen kunne meddele, at ”Olden-

borg” var konstrueret efter ”Svanen” og ”Tre Løver”, hans egen

læremester Benstrups skibe fra 1730. Turesen havde dog, for at

opnå en større stivhed i skibene forlænget hækbjælken og gjort

resten af skibet bredere for at bevare proportionerne.

2

Ben-

strups skibe var generelt gode, og især ”Tre Løver” udmærkede

sig. Dog var skibene ikke videre stive, hvilket var en egenskab,

som danske skibskonstruktører mente, var meget vigtig for sejl-

evnen. Et stift skib var mindre påvirket af bølgegang og krænge-

de ikke meget. De var således på den ene side stabile platforme,

hvor kanoner let kunne betjenes, men på den anden side ikke så

manøvredygtige eller gode til at sejle op mod vinden.

Med de lavvandede danske sunde og bælter var det et krav til

de danske skibe, at de ikke stak mere end 22 fod, svarende til ca.

syv meter. Da Konstruktionskommissionen ikke kom frem til det

samme som Turesen ved beregning af skibets egen vægt samt

vægten af indtaget gods, ballast, master og stag, måtte denne

sag undersøges nærmere. Skibets samlede vægt, når det var

fuldt udrustet i forhold til skrogets størrelse, var afgørende for

dets dybgang. Eftersom ”Oldenborg” i store træk var en kopi af

”Tre Løver” og søsterskibet ”Svanen”, benyttede Turesen denne

sidste som et eksempel, da den lå i havnen. Den 5. marts 1739

var Konstruktionskommissionen derfor forsamlet på Nyholm

for at måle ”Svanen”, der lå tomt kun med sine master, vanter og

stag. Kommissionen kunne konkludere, at ”Svanen” stak 11 fod

seks en halv tomme for og 13 fod tre tommer agter. Spørgsmå-

let var nu, hvor dybt det ville ligge med ballast og gods. Hvordan

skibets teoretiske tyngde blev beregnet. Om det var tilstrække-

ligt at lave en beregning af skibet udstyret med lette skyts, eller

om en lignende beregning skulle laves i det tilfælde, at det hav-

de tungere kanoner ombord, og om de tunge ankertove skulle

indgå i beregningen for indtaget gods eller ej.

3

Uenighederne

førte til, at Holmens chef, Konstruktionskommissionens over-

ordnede, beordrede en standardisering for, hvordan et skibs

og dets indtagne gods’ tyngde skulle beregnes for fremtiden.

4

Diskussionen sluttede med denne ordre fra Holmens chef, og

det må antages, at Konstruktionskommissionen kom frem til en

metode for denne beregning, for på ”Oldenborg”s godkendte

Galionsfigur fra modellen af orlogsskibet ”Oldenborg”. M/S Museet for Søfart.