

66
kendt til de gængse tommelfingerregler for skibskonstruktion
selv uden denne uddannelse. Det lidt, der er kendt om Anders
Turesen som skibsbygger, er at han stod i lære hos skibskon-
struktør og fabriksmester Benstrup. Benstrups konstruktioner
udmærkede sig og var kopieret længe efter hans død, og noget
tyder på, at Turesens skibe mindede om læremesterens. Tu-
resens konstruktionstegning indkom til kommissionen den 25.
februar 1739. På Rigsarkivet i København findes ”Oldenborg”s
tegning, hvor Konstruktionskommissionens rettelser ses mar-
keret med rødt. Dette er bare ikke hele sandheden, for de røde
linjer repræsenterer kun meget få af de rettelser, som kommis-
sionen gjorde på skibet ”Oldenborg”s konstruktion. Dette vil vi
vende tilbage til senere.
Form, stivhed og dybgang
”Oldenborg”s konstruktion var ikke udelukkende Turesens
opfindelse. Det var, som tidligere nævnt, normal praksis at
konstruere skibe ved at kopiere en eller flere dele af tidlige-
re skibskonstruktioner, der havde vist sig at være gode. Kon-
struktionskommissionen spurgte direkte til, hvilke skibe ”Ol-
denborg” var kopieret efter, hvilket yderligere understreger det
gængse i denne praksis. Turesen kunne meddele, at ”Olden-
borg” var konstrueret efter ”Svanen” og ”Tre Løver”, hans egen
læremester Benstrups skibe fra 1730. Turesen havde dog, for at
opnå en større stivhed i skibene forlænget hækbjælken og gjort
resten af skibet bredere for at bevare proportionerne.
2
Ben-
strups skibe var generelt gode, og især ”Tre Løver” udmærkede
sig. Dog var skibene ikke videre stive, hvilket var en egenskab,
som danske skibskonstruktører mente, var meget vigtig for sejl-
evnen. Et stift skib var mindre påvirket af bølgegang og krænge-
de ikke meget. De var således på den ene side stabile platforme,
hvor kanoner let kunne betjenes, men på den anden side ikke så
manøvredygtige eller gode til at sejle op mod vinden.
Med de lavvandede danske sunde og bælter var det et krav til
de danske skibe, at de ikke stak mere end 22 fod, svarende til ca.
syv meter. Da Konstruktionskommissionen ikke kom frem til det
samme som Turesen ved beregning af skibets egen vægt samt
vægten af indtaget gods, ballast, master og stag, måtte denne
sag undersøges nærmere. Skibets samlede vægt, når det var
fuldt udrustet i forhold til skrogets størrelse, var afgørende for
dets dybgang. Eftersom ”Oldenborg” i store træk var en kopi af
”Tre Løver” og søsterskibet ”Svanen”, benyttede Turesen denne
sidste som et eksempel, da den lå i havnen. Den 5. marts 1739
var Konstruktionskommissionen derfor forsamlet på Nyholm
for at måle ”Svanen”, der lå tomt kun med sine master, vanter og
stag. Kommissionen kunne konkludere, at ”Svanen” stak 11 fod
seks en halv tomme for og 13 fod tre tommer agter. Spørgsmå-
let var nu, hvor dybt det ville ligge med ballast og gods. Hvordan
skibets teoretiske tyngde blev beregnet. Om det var tilstrække-
ligt at lave en beregning af skibet udstyret med lette skyts, eller
om en lignende beregning skulle laves i det tilfælde, at det hav-
de tungere kanoner ombord, og om de tunge ankertove skulle
indgå i beregningen for indtaget gods eller ej.
3
Uenighederne
førte til, at Holmens chef, Konstruktionskommissionens over-
ordnede, beordrede en standardisering for, hvordan et skibs
og dets indtagne gods’ tyngde skulle beregnes for fremtiden.
4
Diskussionen sluttede med denne ordre fra Holmens chef, og
det må antages, at Konstruktionskommissionen kom frem til en
metode for denne beregning, for på ”Oldenborg”s godkendte
Galionsfigur fra modellen af orlogsskibet ”Oldenborg”. M/S Museet for Søfart.