Sjæklen 2016

”Svanen” og tilpassede den til det danske ønske om stive skibe.

Skrogets form, i høj grad determineret af middelspantets form,

er således nøje blevet designet af Turesen i et forsøg på at få det

bedste fra to verdener.

Diskussionen om lufspanternes placering fortæller om, hvordan

skibsbyggere og -konstruktører somme tider måtte famle lidt,

når de valgte hvilke teorier og metoder, de benyttede i deres

konstruktion. ”Oldenborg” blev et godt orlogsskib, der sejlede

upåklageligt i den danske flåde i mange år. Den metode, Tu-

resen kendte til i 1739 til placeringen af lufspanterne, var alt-

så udmærket brugbar. Virkeligheden i skibskonstruktionen i

1700-tallet var ofte en mangel på viden om, hvorfor en metode

blev benyttet, og hvilken effekt det havde på skibene, at en me-

tode blev valgt frem for en anden. Skønt det kan virke lidt tvivl-

somt, er rationalet bag lufspanter, og dermed middelspantets

placering, absolut tilstede, og formen på ”Oldenborg”s skrog

må igen siges at være blevet konstrueret med fuldt overlæg.

”Oldenborg” skiller sig ud ved, at den tegning, der findes på

Rigsarkivet, langt fra repræsenterer det skib, som Turesen hav-

de i tankerne, da han præsenterede konstruktionen for Kon-

struktionskommissionen i begyndelsen af 1739. Den oprindeli-

ge tegning af ”Oldenborg” blev kasseret, og er ikke længere at

finde i Rigsarkivets samling.

Turesens ide om et orlogsskib med

60 kanoner har sandsynligvis været noget anderledes, end som

”Oldenborg” kom til at fremstå, da den løb af stablen i 1740. Men

netop på grund af Konstruktionskommissionens mange indven-

dinger mod Turesens konstruktion er ”Oldenborg” et glimrende

eksempel på tankerne og rationalet bag en konstruktion til den

danske flåde.

Fregatten ”Christiansborg”s aptering 1758

Skibskonstruktør og senere fabriksmester, Frederik Michael

Krabbe konstruerede i 1758 sit første skib, nemlig fregatten

”Christiansborg”. Derefter kastede han sig over planerne for

apteringen af samme fregat. Apteringsplanen er som en plan-

tegning for et hus med alle rum, kamre og opbevaringsplads

angivet. Krabbes tegning blev indgivet til Konstruktionskommis-

sionen den 26. maj 1758 og blev med det samme pure afvist.

Kommissionen mente, at tegning afveg for meget fra apterin-

gen i lignende fregatter.

Hvorfor, Krabbe valgte at lade sin

indretning af ”Christiansborg” afvige så afgørende fra den på

tidligere fregatter, er ikke til at vide. Krabbe gav aldrig nogen

begrundelse for, hvorfor han syntes, at ”Christiansborg” skulle

indrettes så markant anderledes. Konstruktionskommissionen

gav derimod en redegørelse for, hvad der var galt med Krabbes

apteringstegning: Sejldug og tør proviant var på Krabbes teg-

ning placeret nederst i lasten, hvilket kommissionen frygtede

ville føre til, at begge dele rådnede. Desuden skulle lanternerne

tændes fra lasten, og nedgangen hertil var den samme, som

førte til krudtkammeret, hvilket Konstruktionskommissionen

fandt alt for risikabelt. I samme forbindelse talte kommissionen

mod placeringen af kaptajnens og skriverens kahyt i samme

område. Det må antages, at kommissionen ligeledes har frygtet

en katastrofe med den åbne ild så tæt på kaptajnens og skri-

verens mange vigtige papirer.

Konstruktionskommissionen

understregede herefter, at fregatterne indtil nu altid havde

været apteret på samme måde uden

”hinder eller påanke”,

og at

de derfor ikke så nogen grund til at ændre på dette.

Eftersom Krabbe aldrig gav en forklaring på, hvorfor han havde

indrettet ”Christiansborg”, som han havde, må årsagen stå hen i

det uvisse. Til gengæld giver Konstruktionskommissionens ind-

Fregatten ”Christiansborg” kølhales på Nyholm, ca. 1747. Ukendt kunstner.