74 / 160
72
mere er, at idealerne og drømmene, om hvordan et skib skulle
se ud og fungere, også kan findes i disse protokoller over Kon-
struktionskommissionens indkomne sager og deres diskussio-
ner over disse. Her blev idealerne blandet med virkelighedens
realiteter. Resultatet var skibe, der for en stor del levede op til
kravene for danske krigsskibe med en konstant stræben efter
at optimere skibenes sejlegenskaber med konstruktionsdetaljer
fra både England og Frankrig.
Afslutning
Er dette så marinarkæologi? Nej, det er historie. Men i netop
dette tilfælde stiller arkæologen og historikeren det samme
spørgsmål. Det er et spørgsmål, der vil søge at få svar på, hvad
der foregik i hovederne på fortidens folk, og hvorvidt den gen-
stand, vi kigger på i dag, overhovedet ligner det, de ønskede
at producere. For arkæologer kan det sommetider være van-
skeligt at få et svar på sammenhængen mellem oprindelig ide
og færdigt produkt. Her kan de skriftlige kilder dog være yderst
behjælpelige. På universitetet skelnes mellem metoder. Arkæ-
ologer graver, historikere læser kilder. Sådan er det også uden
for universitetets rammer, men virkeligheden kræver at de to
discipliner arbejder sammen. Tværfaglighed. Det klinger posi-
tivt. Og resultatet har i dette tilfælde været en indsigt i, hvad
skibskonstruktører forestillede sig, da de i 1700-tallet konstrue-
rede flådens skibe, og hvordan de samtidigt måtte forholde sig
realistisk til de forhindringer, virkeligheden satte op.
Fregatten ”Søridderen”, der var
bygget efter de franske princip-
per. Til konstruktøren Krabbes
store overraskelse var ”Sørid-
deren” ikke en bedre sejler end
”Langeland”, der var bygget
efter engelske principper. Fre-
derik V’s atlas.