78 / 160
76
Ipke Petersen og Angens Ipkens
Ipke Petersen kom fra en skipperfamilie. Han blev født den 5.
juni 1744 på halligen Oland.
1
Hans forældre var skipper Peter Ip-
sen (1717−1750) og hustruen Margretha Nahnens (1720−1774).
Ipke giftede sig den 2. september 1770 med Angens Broders.
Hun var ligeledes født på Oland i 1747. Hendes mor giftede sig
igen efter farens tidlige død i 1757 med Olands sognepræst, en-
kemanden Reinhold Ipsen (1720-1796) med hvem hun fik fire
børn (Broder, Lorenz, Reinhold og Anna), inden hun døde kun
44 år gammel og gravid med tvillinger.
Ipke og Angens fik seks børn. De to første døde dog allerede som
småbørn: Peter (1772−1774) og Vollig Christina (1774−1776).
Ipke Petersen døde den 5. maj 1817, knap 73 år gammel. Hu-
struen Angens og kun en enkelt datter overlevede ham.
Ægteparret boede på halligen Oland, en lille vadehavsø ved den
slesvigske vestkyst. Halligerne er lave marsk-øer i det nordfri-
siske vadehav. De er ikke beskyttet af diger. Indbyggerne lever
derfor på værfter, kunstige forhøjninger, som skal beskytte dem
imod stormfloder. Halligerne bliver oversvømmet flere gange
hvert år ved vestenstorme. På grund af disse oversvømmelser
fandtes der ikke agerbrug, men kun kvægavl på halligerne.
Derfor var erhvervsmulighederne begrænsede. Alligevel var
befolkningstallet på halligerne før 1825 enormt højt i forhold
til størrelsen.
2
Dette var muligt, fordi søfarten gav en alternativ
næringsvej.
I Ipkes tid havde Oland tre værfter: Warfe, Piepe og Kirkeværf-
tet. Sidstnævnte gik tabt i begyndelsen af det 19. århundrede,
og i midten af århundredet måtte man også opgive Piepe.
3
I dag
findes derfor kun Warfe. Kirken blev flere gange beskadiget ved
stormfloderne og måtte fornyes. Således blev den nedbrudt og
nybygget i 1709. Den kirke, som stod i Ipkes og Angens‘ tid, blev
i 1824 erstattet med den nuværende kirke, som nu står på War-
fe.
4
På Warfe havde også Ipke sit hus.
Ved folketællingen i 1803 havde Oland i alt 210 indbyggere, he-
raf 92 mænd og 118 kvinder. 52 mænd var søfarende, dvs. 75
% af mændene over 15 år.
5
Om sommeren blev kun kvinder,
børn og gamle tilbage på øen, fordi mændene stod til søs i be-
gyndelsen af marts og først vendte tilbage i efteråret. Søfartens
høje dødelighed var også årsag til et højt kvindeoverskud på
øen.
6
I 1803 var befolkningen på øen allerede i tilbagegang, da
Oland havde 269 indbyggere ved den første folketælling i 1769.
7
Halligen var udsat for permanente landtab. Især stormfloderne
den 1. december 1821 og 3/4. januar 1825 forårsagede store
skader.
Befolkningen på Oland levede af søfarten. Vi ved meget om sø-
farernes rejser og livet om bord, men mindre om livet derhjem-
me, følelserne, bekymringerne og strabadserne. Hvordan
kunne man leve i en familie, når manden i månedsvis var fra-
værende på sine rejser? Skibsdrenge og matroser var unge og
for det mest ugifte, men ældre søfolk, bådsmænd, styrmænd og
skippere var normalt gifte.
Ved slutningen af 1700-tallet stod Danmark og hertugdømmer-
ne endnu i mange henseender i et periferi-centrum-forhold til
Nederlandene, og dette gælder især for Nordsøkysten.
8
I Neder-
landene blev den østlige Nordsøkyst kaldt
”de Kleine Oost”
(det
lille øst) i modsætning til det store øst i Baltikum.
9
Kontakterne
mellem det slesvigsk-danske Vadehav og Nederlandene gik via
den lokale befolkning, og blev ikke fremmet af den danske re-
1769
1803
1835
1860
Kvinder
139
118
53
34
Mænd
130
92
30
23
0
50
100
150
200
250
300
Antal
Befolkning af hallig Oland 1769-1860