Sjæklen 2016

lem Altona og Rendsborg, altså mellem Elben og Ejderen, eller

langs halvøen Ejdersted mellem Husum og Westerhever, altså

i det nordfrisiske nærområde. Han transporterede olie, øl, rug,

ærter, havre, tømmer eller æbler. Farternes mønster lignede de

mindre Husum-skibes, som sejlede i samme område, og trans-

porterede de samme varer.

Allerede efter ét år, i juli 1788, begyndte Ipke at tvivle på sit skib.

Den konkrete anledning var, at skibet havde taget vand ind på

en sejlads til Elben, hvad dog kunne repareres. Den dybere år-

sag var dog, at han næsten ingen gevinst havde, og det bekym-

rede ham.

Måske havde Ipke efter så lang en pause bare slået

et for stort brød op ved at købe sit eget skib. Senere var han

for forsigtig og traf igen strategisk forkerte beslutninger. I april

1789 havde han en mulig køber, som ville kigge på skibet.

Ved

slutningen af året blev salget tilsyneladende gennemført. Ipkes

tid som skipper med eget skib var dermed slut, og han måtte

igen finde sig en hyre. Heldigvis kunne det gode netværk, som

halligsøfolkene havde opbygget i Amsterdam, hjælpe ham.

I 1790 sejlede Ipke igen som styrmand, og forsøgte forgæves at

finde en stilling som ansat skipper (kaptajn). I april 1792 var Ipke

i Amsterdam. Han kunne på det tidspunkt ikke finde en hyre,

ikke engang som matros. Tade Volkerts fra halligen Langenæs

formidlede ham så kontakt til rederen Pieter Smit Everhardtz,

som antog ham som kaptajn

”på en lille smak på 30 til 40 kom-

mercelæster, så som smakkerne fra Amrum er, som vi i mange

år har brugt for at komme til Amsterdam“.

For at blive skipper

skulle Ipke Petersen købe en ottendedels part af skibet for 400

gylden.

Den 2. maj 1792 overtog Ipke Petersen således kufsnikken

”Theodorus” som skipper i Amsterdam. Hans rejser kan rekon-

strueres via brevene til rederen og til Angens samt skibsregn-

skaberne.

Han sejlede mest fra Amsterdam til Østersøen, ofte

gennem Ejderkanalen. Skibet ”Theodorus” var betydeligt stør-

re end ”Immanuel” havde været, og tilsvarende sejlede Ipke i

et større område: den østlige Nordsø og den sydlige Østersø.

Han kom til Bergen og Stavanger i Norge, til Gøteborg i Sverige,

til Stettin, Elbing og Pillau ved Østersøen, og desuden til Am-

sterdam og Hamborg. Han turde dog ikke sejle helt til Frankrig,

England eller til Riga. Fartmønstret svarer dermed til de mellem-

store Husum-skibe. Også de fleste Amrum-skibe bevægede sig

dengang i samme område.

I 1788/89 havde Ipke kun en enkelt matros om bord på ”Imma-

nuel”. På skibet ”Theodorus” som var større, beskæftigede han i

1792 og 1793 en styrmand og en kok. I 1794 havde han en styr-

mand, en matros samt en skibsdreng, i 1795 kun styrmand og

matros. I de senere år havde Ipke sine sønner med ombord, så-

ledes i 1794 Peter og i 1795 både Peter og Broder Frerk.

I 1795

foretog Ipke ikke længere større rejser med skibet ”Theodorus”,

og på det tidspunkt prøvede han at sælge skibet. Det viste sig

ikke at gå så nemt, fordi Pieter Smit Everhardtz og de øvrige

redere ikke ville gå ind på hans betingelser. I mellemtiden tjen-

te han i Hamborg og Altona penge med at losse større skibe,

som ikke kunne komme ind i havnen. Den 24. november solgte

han endeligt sin skibspart, gik fra borde og rejste hjem til Oland.

Dermed sluttede hans karriere som skipper. Til karrierens ende-

Ipke Petersens rejser med skibet ”Theodorus” 1792-1795. Han sejlede med sit

andet skib i et meget større område end med det første.

msterdam

Swinemün

ger

Stavan

Oland

Nordsøen

Østersøen

Helsingør

Malmö

Twielenfleth

Muiden

Dordrecht

Bergen

Göteborg

Pillau

Hamburg

Ameland

Stockholm

Stettin

Elbing

sbe

Kö

København

Magdeburg

Oslo

0 100 km

Steder

til orientering

Udsnit kort 1