Sjæklen 2016

Angens havde et godt blik for naboernes behov. Hun holdt øje

med markedet og noterede sig priserne. Med disse oplysninger

kunne Ipke se, om det kunne betale sig at bringe sådanne va-

rer med til Oland. Også andre handlede med medbragte varer,

men Angens var opmærksom på konkurrencen:

”Handlen med te

kan foreløbigt ikke blive til noget. Den unge Marten Johannsen har

fået tre kasser te fra Amsterdam. Teen til 12 Stüwers koster her 18“.

I stedet anbefalede Angens tobak. Hun selv ville dog alligevel

gerne have te:

”Hvis kærligheden er stor nok, ville jeg gerne have

to pund mere“.

Angens spekulerede endda i prisstigninger, når

det drejede sig om hendes egen husholdning.

Trods al handelsmæssig interesse havde egne behov prioritet.

Angens var desuden på en måde beregnende, fordi hun spa-

rede på sit eget forråd af kontanter ved at lade Ipke bringe va-

rer med fra Amsterdam. Mange af disse varer – alle, som ikke

var virkelige luksusartikler – kunne hun nemlig selv have købt i

Husum eller fået medbragt af naboer.

Hilsner og netværkspleje

Brevene er fyldt med hilsner og nyheder om naboer og bekend-

te. Formålet med sådanne hilsner og nyheder var at mindske

bekymringen om den fraværende i forhold til mulige ulykker og

sygdomme. Hilsner, breve og nyheder plejede dog også netvær-

ket, som omfattede familie, venner, naboer og forretningsfor-

bindelser. Da øen var overskuelig, hørte stort set alle indbygge-

re til netværket. Netop kontakten til personer, som havde bosat

sig andre steder, kunne være nyttig. Kontakter til fraflyttede

familiemedlemmer og naboer blev derfor opretholdt gennem

breve og besøg. Når Ipke var i Amsterdam, mødtes han der med

slægtninge og bekendte fra halligerne, og der var en ivrig brev-

kontakt til Holland, hvor en slags olandsk ”menighed” fandtes.

Det kan man for eksempel se af et brev fra Præsten Reinhold

Ipsen, hvor han ophidsede sig over sladderen, som blev videre-

formidlet.

Særligt vigtig var relationen til den forhenværende

kaptajn Reinhold Lorentzen, som kom fra Oland. Efter at han

var gået i land, var han ikke vendt hjem til halligen, men havde

bosat sig i Amsterdam. Der blev han kontaktperson for olan-

derne og midtpunkt for deres netværk. I 1792 giftede han sig

i Amsterdam med Dorte Ipsen, en datter af den forhenværen-

de olandske præst Reinhold Ipsen fra dennes første ægteskab.

Hun var altså Angens‘ stedsøster. Lorentzen var ved brylluppet

allerede 51 år gammel, Dorte 45 år.

Angens betegnede hende

som sin ”søster“, og sendte flere gange hilsner til ”vores venner

Dorte og Reinhold”. Slægtninge og venner i Amsterdam sendte

også varer og gaver. Således sendte Reinhold Lorentzen kaf-

febønner fra Amsterdam, for hvilke Angens takkede.

Reinhold

Lorentzen fungerede i baggrunden også som kreditor.

De lokale relationer til andre olandere kan rekonstrueres fra

brevene.

I de 30 bevarede breve bliver der sendt hilsner i alt

48 gange, 41 gange af Angens og kun syv gange af Ipke. An-

gens brugte altså ivrigt dette redskab til networking, mens Ipke

kun sjældent anvendte det i sine 15 breve. Dette svarer til bil-

ledet af, at Ipke var socialt svagere og heller ikke som skipper

en god købmand. Angens sendte 15 gange hilsner fra andre til

Ipke, og otte gange lod hun egne hilsner sende til andre per-

soner. Ellers fungerede hun som mellemkvinde. Skipperen og

hans kone stod åbenbart for kontakten mellem mandskabet og

deres familier. Ikke kun Ipke sendte i 1788/89 tre gange hilsner

til hans matros’ kone, men også Angens sendte tre gange fami-

liernes hilsen til Ipkes styrmand eller kok. Da Ipke selv endnu

var styrmand, sendte hun også engang hilsner fra hans allerede

hjemvendte skipper. Indimellem er hilsner forbundet med tak

eller ønsker.

Naturligvis stod den nærmeste familie i centrum for Angens.

Seks gange sendte hun hilsner fra eller til sine egne børn, tre

gange også fra eller til svogeren Nommen Nommensen eller

Ipkes halvsøster Dorte. Men også naboerne sendte ofte hilsner.

Således videreformidlede Angens 15 gange hilsner fra kone og

børn til deres søfarende ægtemand hhv. far. Bestemte personer

optræder særligt ofte. Fire gange sender Angens slægtningenes

hilsner til Christian Ocken, tre gange fra eller til Andres Peter-

sen, to gange fra Peter Andresen. Disse personer var vist ven-

ner. Christian Ocken var desuden en af Ipkes kreditorer. Dette

gælder også for Dorte og Reinhold Lorentzen i Amsterdam, som

Angens tre gange sendte hilsner til.