88 / 160
86
Angens kaldte sig selv hans ”kære søster“ og Ipke sin ”bror“ –
dvs. bror i troen. Hun betegnede også andre vakte som ”bror“,
sig selv og Ipke kaldte hun også ”guds elskende sjæle“.
60
Kommunikation og omgang skete gerne i de vaktes kredse. I
brevene findes flere gange henvisninger til vakte andre steder,
og de vakte dannede også på Oland den tættere omgangskreds.
Således skrev Angens i 1795, da hun klagede over de stigende
priser
: ”Gud være takket, vi har det godt med andre ting. Vores
Epitaf for skipper Ipke Paulsen i kirken på Oland (omkring 1700). Billedet fore-
stiller Ipke Paulsens skibsforlis. (Foto: Martin Rheinheimer).
medsøster og -bror Anna Lena og Broder Paulsen har heller ikke
mere.“
61
Ipkes matros Johannes Nickelsen og den olandske råd-
mand Hatje Godbersen hørte også til de vakte. Især i sine sidste
år plejede Ipke en brevudveksling med udenbys vakte venner,
som skrev religiøse breve til hinanden. På denne måde bidrog
de vaktes tro til at danne netværk.
I 1787 siger Ipke i et brev fra Flensborg, at han også der havde
mødt mennesker
”som kendte frelseren“
62
– dermed mener han
vist vakte. Men selv på Oland fandtes vakte såsom Paul Frerksen
og hans søn Frerk, som i 1800 giftede sig med Angensʼ og Ipkes
datter Vollig Christina. Begge to skrev religiøse afhandlinger
om deres vækkelse.
63
Derudover er et ekstremt religiøst brev af
Ipkes svoger Lorenz Ipsen bevaret.
64
Der fandtes altså blandt
søfarerne, og især på Oland, en ophobning af vakte. Et lignende
fænomen finder vi også i andre søfartsregioner, således også
blandt fiskerne i Esbjerg i det 20. århundrede.
65
De har til fæl-
les, at også fiskerne havde en overdødelighed til søs, hvilket hos
mange resulterede i vækkelse og stærk tro.
Allerede tidligt begyndte Ipke at forfatte religiøse tekster. I 1777
skrev han religiøse skønskrifter. I begyndelse af december 1803,
efter hans to sønners død, skrev han længere religiøse betragt-
ninger ind i brevbogen, som han engang havde brugt til brev-
udvekslingen med rederen. I sine sene år skrev han to større
afhandlinger. En lille bog fra 1811 er bevaret med titlen
”Liebe
ist hier die Losung“
og undertitlen
”Glaube an den Herrn Jesum, so
wirst du selig, dies ist der Kern“
(Kærlighed er her parolen – Tro
på herren Jesum, så vil du blive salig, dette er kernen).
66
I det
følgende år skrev han på 62 tæt beskrevne sider en ”trosbeken-
delse“ ned:
”Den salige og tilfredse omgang med Jesus bliver mig
forundt ved Jesu fødder, og dette er min bedste del“
.
67
Disse skrifter indeholder en permanent kredsen om hans tro,
om anfægtelser og hans kærlighed til Jesus. Det drejer sig kun
om fordømmelse eller frelse af hans sjæl. Når Ipke lige har op-
nået saligheden i sine tanker, forfalder han igen til synd og for-
dømmelse. Det virker, som om han er nødt til hele tiden forfra
at forsikre sig om sin tro af frygt for fordømmelsen. På den ene