Sjæklen 2016

borg. Desuden gik det bedre med fragten i disse år. Brevene er

for det meste korte og indeholder kun oplysninger om rejser,

ladning, omkostninger, veksel, befragtere og nye planer. Da det

var svært at finde en fragt i 1794, og hundrede skibe ventede

i Hamburg på en fragt til Amsterdam, fandt Ipke alligevel for-

holdsvis hurtigt en ladning til Muiden nær Amsterdam.

I Ipkes konflikt med rederen afspejles en social konflikt. Som for-

henværende skipper med eget skib havde Ipke tilsyneladende

svært ved at omgås med rederen, som tilhørte en højere stand.

Ikke alle nordfrisere havde sådanne problemer. Kaptajnen fra

Før Jens Jacob Eschels havde ingen problemer med at omgås

sine meget rige hamborgske redere.

Søfart og økonomi

Økonomien på halligerne bestod af flere elementer. Grundlaget

var landbruget, men dette var ikke tilstrækkeligt til at leve ude-

lukkende af det, fordi man ikke kunne drive agerbrug på grund

af de regelmæssige oversvømmelser af havvand. Man var der-

for henvist til supplerende indtægter fra søfarten. Desuden ud-

nyttede man naturens rige ressourcer og drev ande-, gåse- og

sæljagt samt kystfiskeri.

Børnene var nødt til at arbejde med,

for at en husstand kunne eksistere. Typisk for halligøkonomien

var derudover, at aktiviteterne for det meste blev drevet af kvin-

derne, fordi mændene var til søs, og kun opholdt sig på øen om

vinteren. Af samme grund stod Angens under Ipkes fravær for

husholdning og økonomi.

Angens var under Ipkes fravær eneansvarlig for deres landbrug.

På halligerne blev der dyrket græs og holdt kvæg. Desuden

fandtes nogle grøntsager i haven. Engene på halligerne blev

dyrket i fællesskab, og man havde udviklet en speciel form for

landsbyfællesskab med fælled, som svarede til de særlige betin-

gelser, som fulgte af halligernes natur.

Ipke og Angens’ økono-

mi omfattede tilsyneladende kun enkelte køer, få kvier, en gris,

få får og nogle høns. Med dette kunne de selv producere mælk,

smør og ost samt æg, kød og uld. For at holde kvæg var det også

nødvendigt at have foder om vinteren. Hø mangledes dog altid

på Oland, og Angens fortæller ofte i sine breve om, hvor hun

har været i stand til at købe noget. Ikke kun græs kunne være

et problem, også ferskvand kunne mangle. Da grundvandet på

halligerne var saltholdigt, blev regn- og overfladevandet samlet

i midten af værfterne i den såkaldte ”fething“. Denne blev brugt

som vandingssted til kvæget. Drikkevandet blev indsamlet i en

Fething på hallig Oland før 1900. Her blev samlet vand til kreaturerne.

(Postkort).