Page 97 - Sjæklen2011

Gråsælen
– Danmarks største pattedyr er vendt tilbage
Af Lasse Fast Jensen
For blot få år siden var den eneste sælart, der ynglede i dan-
ske farvande, den spættede sæl, Phoca vitulina. Men efter
godt 100 års fravær er gråsælen, Halichoerus grypus, nu at-
ter vendt tilbage til Danmark og yngler mere eller mindre
fast i de indre danske farvande. Også i Vadehavet er gråsæ-
len blevet mere talrig de senere år, men yngler fortsat ikke
i denne del af landet. Bestanden i den hollandske og tyske
del af Vadehavet er dog i stærk vækst, og det er derfor ikke
usandsynligt, at gråsælen på sigt også vil etablere sig som
yngleart i det danske Vadehav. I denne artikel ses nærmere
på gråsælen og dens biologi og bestandshistorik, der trods et
nært slægtskab adskiller den væsentligt fra den spættede sæl.
Gråsælen – Danmarks største pattedyr
Sælbestandene i Danmark er siden 2002, hvor sælpesten for
anden gang hærgede, vokset støt, og det er ikke længere no-
get særsyn at se disse dyr i naturen. Langt den største del af
sælerne her i landet er spættede sæler, Phoca vitulina, men
en anden art er lige så stille ved at gøre sit indtog. Det er
gråsælen, Halichoerus grypus. Fra helt at have været for-
svundet fra landet i over 100 år, yngler den nu mere eller
mindre fast i de indre danske farvande og ses tillige hyp-
pigere og hyppigere i Vadehavet.
Gråsælen er ikke blot Danmarks største rovdyr, men
faktisk det største pattedyr her i landet. En fuldvoksen grå-
sælhan fra vores side af Atlanten kan opnå en vægt på hele
300 kg og en længde på 230 centimeter. Det gør den væ-
sentlig større end den spættede sæl, der blot opnår en vægt
på op til 130 kg for hannernes vedkommende. De gråsæler,
der lever langs den canadiske atlanterhavskyst bliver endnu
større. Her kan hannerne opnå en vægt på 400 kg. Til sam-
menligning vejer en fuldvoksen kronhjort som regel i omeg-
nen af 150 kg med en maksimal vægt på 230 kg.
Hunnerne hos gråsælen er væsentlig mindre end han-
nerne. De hjemlige hunner vejer typisk 105-186 kg og er
mellem 170 og 190 centimeter lange. I Vestatlanten kan
hunnerne veje op mod 250 kg. Forskellen mellem de to køn,
den såkaldte kønsdimorfi, er altså meget udtalt hos grå-
sælen. Faktisk overgås den blandt de ægte sæler (familien
Phocidae) kun af søelefanterne. Hos den sydlige søelefant,
Mirounga leonina, er kønsforskellene enorme, hvor han-
nerne vejer måske helt op til 5.000 kg, mens hunnerne kun
opnår en vægt på 800 kg.
Gråsælens pels er ofte grålig med mørke pletter, men
kan variere betragteligt. Fuldvoksne hanner er ofte mørkere
i pelsen og kan være nærmest sorte. Hunnerne er ofte væ-
sentlig lysere og kan i nogle tilfælde være helt cremefarvede
med mørke pletter. Ungerne er ved fødslen helt hvide.
Gråsælens snude er kegleformet og kan hos fuldvoksne
hanner udvikle sig til en markant romersk næse. Netop den
karakteristiske snudeprofil har givet anledning til gråsælens
videnskabelige artsnavn grypus, der betyder noget i ret-
ning af ”krumnæse”. Navnet stammer fra den dansk-norske
præst Otto Fabricius, der i 1768 rejste til Grønland for at
missionere. I løbet af sit fire år lange ophold i Grønland
beskrev Fabricius som den første en stor del af den arkti-
ske fauna, herunder også gråsælen som han kaldte for den
”krumsnudede sael”. I Canada har den ofte benyttede be-
tegnelse ”horse-head” ligeledes fundet sin inspiration i han-
nernes snudeprofil.
97