Gråsælens bestandsudvikling
Arkæologiske fund af knoglerester fra gråsæl, med de tidlig-
ste dateret til 18.000-14.000 år f.Kr., tyder på, at arten histo-
risk har haft en stor udbredelse i Europa og været forholds-
vis talrig. Gråsælen har derfor været en skattet ressource for
de mennesker, der levede langs kysterne. En række fund af
knogler fra yngre stenalder (4.000-2.000 f.Kr.) tyder på, at
stenaldermennesket i et vist omfang jagede gråsæler. Især
ungerne blev jaget. Netop det, at gråsælens unger den første
tid ligger på land uden mulighed for hurtigt at flygte, har
formodentlig gjort dem til et let bytte for jægerne.
I Danmark var gråsælen tidligere ganske talrig. I Kat-
tegat, Skagerrak og Limfjorden antyder arkæologiske fund,
at gråsælen har været den mest talrige sælart frem til Jernal-
deren
40
. Men i Jernalderen, omkring år 500 f.Kr. forsvandt
gråsælen helt fra Limfjorden. Noget tyder på, at omfat-
tende jagt havde i hvert fald en del af ansvaret for gråsæ-
lens forsvinden fra området. Gråsælen vedblev med at være
den mest almindelige sælart i Kattegat og Skagerrak frem
til starten af 1800-tallet med ynglekolonier på bl.a. Læsø,
Anholt og muligvis Hesselø
41
. Bestanden var dog for ned-
adgående, og gråsælen var formodentlig forsvundet som
ynglende art før år 1900
42
. En af hovedårsagerne var den
danske stats indførsel af skydepræmier i 1889. Staten stil-
lede sågar rifler og ammunition til rådighed for regulering
af sælbestandene, som man mente udgjorde en alvorlig kon-
kurrent til fiskeriet
43
. Gråsælerne i bælterne og den danske
del af Østersøen led samme skæbne.
I parringssæsonen kæmper de rivaliserende hanner indædt om adgangen til hunnerne. Foto: Casper Tybjerg/www.ttf.dk.
105
1...,95,96,97,98,99,100,101,102,103,104 106,107,108,109,110,111,112,113,114,115,...192