I Danmark træffes gråsælen oftest i de otte udpegede
        
        
          habitatområder, hvor gråsælen indgår som en del af udpeg-
        
        
          ningsgrundlaget. Det vil primært sige lokaliteter som Rød-
        
        
          sand, Anholt, Hesselø, Læsø, Saltholm og Vadehavet. Grå-
        
        
          sælen yngler nu mere eller mindre regelmæssigt på Læsø,
        
        
          Anholt og ved Rødsand syd for Lolland, mens der fortsat
        
        
          ikke er etableret en ynglebestand i den danske del af Vade-
        
        
          havet. I 2007 blev der dog her fundet to unger, der stadig
        
        
          bar den hvide ungepels. Men hvorvidt de er født i dansk
        
        
          farvand eller stammer fra nærliggende kolonier i udlandet
        
        
          er uvist. Også ved Ertholmene, en lille øgruppe nordøst for
        
        
          Bornholm, er der de senere år observeret et stigende antal
        
        
          gråsæler og i 2010 og 2011 blev der her for første gang ob-
        
        
          serveret et lille antal unger.
        
        
          
            Gråsælen – den spættede sæls fætter
          
        
        
          Verdens i alt 36 sælarter inddeles i tre familier. Pelssælerne
        
        
          og søløverne er placeret i familien af øresæler, kaldet Ota-
        
        
          riidae, mens familien Odobenidae kun rummer én art, nem-
        
        
          lig hvalrossen. Den sidste familie udgøres af de ægte sæler,
        
        
          Phocidae, og her finder vi gråsælen i selskab med 18 andre
        
        
          arter fra både den nordlige og sydlige halvkugle.
        
        
          Gråsælen er placeret i sin egen slægt
        
        
          
            Halichoerus
          
        
        
          , men
        
        
          den er sandsynligvis meget nært beslægtet med de arter, der
        
        
          hører til slægterne
        
        
          
            Phoca
          
        
        
          og
        
        
          
            Pusa
          
        
        
          . Det vil sige arter som
        
        
          f.eks. Bajkalsælen, larghasælen, den spættede sæl og ring-
        
        
          sælen. Undersøgelser af arvematerialet tyder faktisk på, at
        
        
          gråsælen er så nært beslægtet med arterne i
        
        
          
            Phoca
          
        
        
          og
        
        
          
            Pusa
          
        
        
          ,
        
        
          at nogle forskere har foreslået, at
        
        
          
            Pusa
          
        
        
          og
        
        
          
            Halichoerus
          
        
        
          slås
        
        
          sammen med
        
        
          
            Phoca
          
        
        
          
            9
          
        
        
          . Nogle har sågar foreslået, at gråsælen
        
        
          burde skifte navn til
        
        
          
            Phoca grypa
          
        
        
          10
        
        
          .
        
        
          
            Gråsælens ynglebiologi
          
        
        
          Selvom gråsælen er ganske nært beslægtet med den spæt-
        
        
          tede sæl, og selvom de to arter til tider kan forveksles på
        
        
          det ydre, så adskiller gråsælen sig temmelig meget fra den
        
        
          spættede sæl hvad angår dens biologi.
        
        
          Mens den spættede sæl føder sin unge om sommeren,
        
        
          typisk i juni og juli måned, så føder gråsælen derimod sin
        
        
          unge om efteråret og vinteren. Tidspunktet for ynglesæ-
        
        
          sonen er hos gråsælen meget variabelt. I den vestlige del
        
        
          af Nordatlanten fødes ungerne typisk omkring midten af
        
        
          december til midten af februar måned. I den østlige del
        
        
          af Nordatlanten ligger yngletidspunktet fra september til
        
        
          midten af december, mens de gråsæler, der lever i Øster-
        
        
          søen, typisk føder deres unger fra sidst i februar til midten
        
        
          af marts
        
        
          11
        
        
          . I de indre danske farvande, det vil primært sige
        
        
          Rødsand og Læsø, fødes ungerne som regel i slutningen af
        
        
          februar og i starten af marts
        
        
          12
        
        
          . Man mener, at den gråsæl-
        
        
          bestand, der tidligere fandtes på Anholt, ynglede omkring
        
        
          januar
        
        
          13
        
        
          . De to unger, der i 2007 blev fundet i den danske del
        
        
          af Vadehavet, blev formodentligt også født engang i januar
        
        
          måned. Udover at yngletidspunktet er meget variabelt hen
        
        
          over gråsælens udbredelsesområde, så er selve yngleperio-
        
        
          den visse steder også meget langstrakt. Langs de britiske
        
        
          kyster fødes de første unger f.eks. i september, mens de sid-
        
        
          ste ankommer så sent som i december.
        
        
          Gråsælens unge fødes med en karakteristisk hvid foster-
        
        
          pels, kaldet lanugo. Ungen hos gråsælen vejer typisk ved
        
        
          fødslen omkring 14-16 kg. De ægte sæler er som voksne
        
        
          udstyret med en forholdsvis sparsom pels og holder i stedet
        
        
          
            Gråsælens unge fødes med en hvid fosterpels, der hjælper den
          
        
        
          
            med at holde varmen, indtil et isolerende spæklag er blevet opbyg-
          
        
        
          
            get. Foto: Casper Tybjerg/www.ttf.dk.
          
        
        
          100