Page 90 - Sjæklen2011

folk var fordelt på to hold, der hver arbejdede i 12 timer ad
gangen således, at riggen var operativ i 24 timer i døgnet.
Besætningen på en borerig i Nordsøen arbejdede typisk på
riggen i to uger ad gangen efterfulgt af oprindelig to senere
udvidet til tre ugers frihed i land. For at kunne dække disse
skift var Maersk Drillings samlede besætning på en rig som
MÆRSK ENDEAVOUR typisk på godt 100 mand. Maersk
Drillings folk var dog ikke de eneste om bord på riggen.
Ud over den faste besætning var der fra catering- og rengø-
ringsselskaber hyret omkring otte til ni personer ad gangen
til at varetage disse opgaver. Herudover var der – ligeledes
i hold med to uger ude og tre uger hjemme – dels folk fra
DUC-operatøren Mærsk Olie og Gas, dels folk fra forskel-
lige offshorefirmaer, hvis sammensætning afhang af den
konkrete opgave.7
Gennem et kvart århundrede i Maersk Drillings flåde
af rigge løste MÆRSK ENDEAVOUR talrige opgaver for
DUC, og i et par tilfælde skrev riggen sig ind i den danske
offshorehistorie. Første gang var i 1991.
I forbindelse med den omvendte oliekrise i foråret 1986
havde DUCs nye eneoperatør, Mærsk Olie og Gas, søsat et
nyt koncept, hvor man ved hjælp af blandt andet vandrette
boringer, vandinjektion og ubemandede satellitplatforme
ønskede at effektivisere teknologien, øge produktionen og
derved bedre økonomien i olieindvindingen på den danske
del af Nordsøen. I de følgende år forfulgte Mærsk Olie og
Gas dette mål gennem afprøvning af de forskellige teknolo-
gier, indtil de for alvor kunne implementeres fra begyndel-
sen af 1990’erne. Konceptet for de ubemandede platforme
blev i sommeren 1989 konkretiseret via lanceringen af den
såkaldte STAR-platform, hvor STAR var en forkortelse for
Slim Tripod Adapted to Rig. Oversat til almindelig sprog-
brug betød det en platform, der hvilede på en slank rørsøjle,
som blev støttet af tre ben. Den ubemandede platform, der
var opbygget efter et byggeklodsprincip, vejede samlet kun
cirka en fjerdedel af vægten på en traditionel firebenet plat-
form. Herved sparede man ikke kun materialeomkostninger,
men den reducerede vægt tillod også, at STAR-platformen
kunne installeres via en jack-up borerig. Da en sådan al-
ligevel skulle benyttes i forbindelse med boring af produk-
tionsbrønde på stedet, sparede man også anlægsomkost-
ninger, idet man undgik dyr leje af store kraner. Allerede
i sommeren 1989 bestilte Mærsk Olie og Gas den første
STAR-platform hos Esbjerg Oilfield Services, og det blev
MÆRSK ENDEAVOUR, der i 1991 installerede den nye
type platform på Dagmar-feltet.8
I 1999 var MÆRSK ENDEAVOUR også involveret
i de boringer, der satte DUC på sporet af Halfdan-feltet,
som dengang endnu gik under navnet Nana-prospektet. I
marts 1999 indledte MÆRSK ENDEAVOUR boringen af
Skjold-23, som skød ud over Skjold-feltets flanke og over
mod Nana-prospektet. Boringen, hvis formål var at afklare
Skjolds afgrænsning mod øst og Nanas mod vest påviste
kulbrinter i Nanas vestlige del. De positive resultater af
denne og andre tilsvarende boringer fik i sommeren 1999
STAR-platform installeres af MÆRSK ENDEAVOUR. Foto: A.P.
Møller-Mærsk.
90