Page 89 - Sjæklen2011

to nybyggede jack-up rigge i 1986 og to indkøbte semi-sub-

mersible rigge i henholdsvis 1987 og 1988. I begyndelsen

af 1990 bestilte man yderligere to avancerede jack-up rigge

til levering fra et værft i Singapore i 1992. Inden da ind-

traf der endnu et kraftigt fald i efterforskningsaktiviteterne,

da vestens olieforsyning blev sikret efter Iraks nederlag i

Den første Golfkrig. Nedgangen i efterforskningen ramte

alle ejere og operatører af rigge og medførte, at henved hver

fjerde borerig i verden snart lå oplagt. Som følge af de van-

skelige tider blev nogle af Maersk Drillings interesser nu

frasolgt, ligesom et par rigge blev sat til salg, og ordren på

en nybygning blev annulleret. Nu handlede det om konsoli-

dering og forenkling af virksomheden.

3

I 1995 blev aktiviteterne under Maersk Drilling lagt ind

under det nyetablerede Maersk Contractors, der også kom

til at omfatte A.P. Møller Gruppens aktiviteter inden for fly-

dende produktion og lagring, den såkaldte FPSO (Floating

Production, Storage and Offloading). Begge enheder udvik-

lede sig i de følgende år, og i 2008 blev Maersk Contractors

atter opløst og udskilt i to selvstændige selskaber, Maersk

Drilling og Maersk FPSO.

4

Ved udgangen af 2011 opererede Maersk Drilling en

samlet flåde på 27 boreenheder, hvoraf én var chartret. Ty-

pemæssigt fordelte enhederne sig på 12 jack-ups, fem semi-

submersible rigge og ti borepramme. De sidstnævnte var

alle i aktivitet i Venezuela, men herover fordelte riggene sig

med to i Australien, én i Azerbadjan, to i Brunei, tre i Dan-

mark, én i Mauritanien, fem i Norge, én i Storbritannien, én

i USA og én i Ægypten. Målt på antallet af mobile offshore

borerigge var Maersk Drilling verdens syvende største sel-

skab på området med en samlet stab på ca. 3.000 ansatte,

hovedkvarter i København og kontorer i 11 lande.

5

Riggen

Verdensmarkedet for offshore borerigge var mildt sagt hek-

tisk, da Maersk Drilling i 1980 afgav ordre til Rotterdam

Dockyard Company på bygning af MÆRSK ENDEAVOUR

til levering i 1982. Der var fuld beskæftigelse til den vest-

lige verdens samlede flåde på ca. 400 borerigge, og raterne

på leje af riggene var følgelig skyhøje. Alene i 1980 blev

der afgivet ordre på lidt over 100 nye rigge, hvilket bragte

det samlede antal af ordrede rigge op på 175. Baggrunden

for det hektiske rigmarked var de høje oliepriser under den

anden oliekrise, der havde sat yderligere gang i jagten på

offshore olie- og gasreserver. DUC var blandt de konsor-

tier, der havde flere opgaver, end man kunne klare med de

allerede chartrede borerigge, og bygningen af MÆRSK

ENDEAVOUR var da også et forsøg fra A.P. Møller Grup-

pens side på at medvirke til en løsning af DUCs trængte

situation. Foruden de løbende efterforskningsboringer var

DUC på dette tidspunkt i gang med opbygningen af Gorm-

feltet, og etablering af felterne Skjold og Tyra skulle være

overstået inden udgangen af 1984. Der var altså god brug

for en ekstra rig som supplement til MÆRSK EXPLORER,

og blækket på værftsordren var da heller ikke tørt, før der

blev sluttet kontrakt mellem DUC og Maersk Drilling om

leje af MÆRSK ENDEAVOUR til start på den danske del

af Nordsøen straks efter aflevering fra værftet.

6

Den nye og topmoderne jack-up borerig blev afleveret

fra værftet i Rotterdam i sommeren 1982 og blev herfra

slæbt direkte ud til Tyra-feltet for at indlede boring af pro-

duktionsbrønde til feltet, der skulle gå i produktion i efter-

året 1984. MÆRSK ENDEAVOUR var udstyret med tre 108

meter lange ben, hvorimellem riggens skrogsektion kunne

hejses op og ned. Når riggen var under slæb, var benene

trukket op, og riggen flød på sin skrogsektion på samme

måde som en pram. På arbejdspositionen blev benene sæn-

ket ned til havbunden og skrogsektionen hævet, så den var

ca. 25 meter over vandoverfladen. Skrogsektionen, der rum-

mede flere dæk, indeholdt på øverste dæk bl.a. helidæk, bo-

retårn og diverse kraner og andet teknisk og maritimt udstyr.

På de øvrige dæk fandtes maskinrum, teknik og andre faci-

liteter i forbindelse med riggens drift og tekniske arbejds-

opgaver, ligesom her også var sørget for diverse faciliteter

til besætning og arbejdshold om bord. Samlet havde riggen

kapacitet til at huse 76 personer. Heraf udgjorde mandskab

fra Maersk Drilling op mod 40 mand ad gangen fordelt på

boremester (Toolpusher), styrmand (Barge Engineer) og

maskinchef (Rig Engineer) samt under disse henholdsvis en

boreafdeling, en marineafdeling og en teknisk afdeling, hvis

89