to nybyggede jack-up rigge i 1986 og to indkøbte semi-sub-
        
        
          mersible rigge i henholdsvis 1987 og 1988. I begyndelsen
        
        
          af 1990 bestilte man yderligere to avancerede jack-up rigge
        
        
          til levering fra et værft i Singapore i 1992. Inden da ind-
        
        
          traf der endnu et kraftigt fald i efterforskningsaktiviteterne,
        
        
          da vestens olieforsyning blev sikret efter Iraks nederlag i
        
        
          Den første Golfkrig. Nedgangen i efterforskningen ramte
        
        
          alle ejere og operatører af rigge og medførte, at henved hver
        
        
          fjerde borerig i verden snart lå oplagt. Som følge af de van-
        
        
          skelige tider blev nogle af Maersk Drillings interesser nu
        
        
          frasolgt, ligesom et par rigge blev sat til salg, og ordren på
        
        
          en nybygning blev annulleret. Nu handlede det om konsoli-
        
        
          dering og forenkling af virksomheden.
        
        
          3
        
        
          I 1995 blev aktiviteterne under Maersk Drilling lagt ind
        
        
          under det nyetablerede Maersk Contractors, der også kom
        
        
          til at omfatte A.P. Møller Gruppens aktiviteter inden for fly-
        
        
          dende produktion og lagring, den såkaldte FPSO (Floating
        
        
          Production, Storage and Offloading). Begge enheder udvik-
        
        
          lede sig i de følgende år, og i 2008 blev Maersk Contractors
        
        
          atter opløst og udskilt i to selvstændige selskaber, Maersk
        
        
          Drilling og Maersk FPSO.
        
        
          4
        
        
          Ved udgangen af 2011 opererede Maersk Drilling en
        
        
          samlet flåde på 27 boreenheder, hvoraf én var chartret. Ty-
        
        
          pemæssigt fordelte enhederne sig på 12 jack-ups, fem semi-
        
        
          submersible rigge og ti borepramme. De sidstnævnte var
        
        
          alle i aktivitet i Venezuela, men herover fordelte riggene sig
        
        
          med to i Australien, én i Azerbadjan, to i Brunei, tre i Dan-
        
        
          mark, én i Mauritanien, fem i Norge, én i Storbritannien, én
        
        
          i USA og én i Ægypten. Målt på antallet af mobile offshore
        
        
          borerigge var Maersk Drilling verdens syvende største sel-
        
        
          skab på området med en samlet stab på ca. 3.000 ansatte,
        
        
          hovedkvarter i København og kontorer i 11 lande.
        
        
          5
        
        
          
            Riggen
          
        
        
          Verdensmarkedet for offshore borerigge var mildt sagt hek-
        
        
          tisk, da Maersk Drilling i 1980 afgav ordre til Rotterdam
        
        
          Dockyard Company på bygning af MÆRSK ENDEAVOUR
        
        
          til levering i 1982. Der var fuld beskæftigelse til den vest-
        
        
          lige verdens samlede flåde på ca. 400 borerigge, og raterne
        
        
          på leje af riggene var følgelig skyhøje. Alene i 1980 blev
        
        
          der afgivet ordre på lidt over 100 nye rigge, hvilket bragte
        
        
          det samlede antal af ordrede rigge op på 175. Baggrunden
        
        
          for det hektiske rigmarked var de høje oliepriser under den
        
        
          anden oliekrise, der havde sat yderligere gang i jagten på
        
        
          offshore olie- og gasreserver. DUC var blandt de konsor-
        
        
          tier, der havde flere opgaver, end man kunne klare med de
        
        
          allerede chartrede borerigge, og bygningen af MÆRSK
        
        
          ENDEAVOUR var da også et forsøg fra A.P. Møller Grup-
        
        
          pens side på at medvirke til en løsning af DUCs trængte
        
        
          situation. Foruden de løbende efterforskningsboringer var
        
        
          DUC på dette tidspunkt i gang med opbygningen af Gorm-
        
        
          feltet, og etablering af felterne Skjold og Tyra skulle være
        
        
          overstået inden udgangen af 1984. Der var altså god brug
        
        
          for en ekstra rig som supplement til MÆRSK EXPLORER,
        
        
          og blækket på værftsordren var da heller ikke tørt, før der
        
        
          blev sluttet kontrakt mellem DUC og Maersk Drilling om
        
        
          leje af MÆRSK ENDEAVOUR til start på den danske del
        
        
          af Nordsøen straks efter aflevering fra værftet.
        
        
          6
        
        
          Den nye og topmoderne jack-up borerig blev afleveret
        
        
          fra værftet i Rotterdam i sommeren 1982 og blev herfra
        
        
          slæbt direkte ud til Tyra-feltet for at indlede boring af pro-
        
        
          duktionsbrønde til feltet, der skulle gå i produktion i efter-
        
        
          året 1984. MÆRSK ENDEAVOUR var udstyret med tre 108
        
        
          meter lange ben, hvorimellem riggens skrogsektion kunne
        
        
          hejses op og ned. Når riggen var under slæb, var benene
        
        
          trukket op, og riggen flød på sin skrogsektion på samme
        
        
          måde som en pram. På arbejdspositionen blev benene sæn-
        
        
          ket ned til havbunden og skrogsektionen hævet, så den var
        
        
          ca. 25 meter over vandoverfladen. Skrogsektionen, der rum-
        
        
          mede flere dæk, indeholdt på øverste dæk bl.a. helidæk, bo-
        
        
          retårn og diverse kraner og andet teknisk og maritimt udstyr.
        
        
          På de øvrige dæk fandtes maskinrum, teknik og andre faci-
        
        
          liteter i forbindelse med riggens drift og tekniske arbejds-
        
        
          opgaver, ligesom her også var sørget for diverse faciliteter
        
        
          til besætning og arbejdshold om bord. Samlet havde riggen
        
        
          kapacitet til at huse 76 personer. Heraf udgjorde mandskab
        
        
          fra Maersk Drilling op mod 40 mand ad gangen fordelt på
        
        
          boremester (Toolpusher), styrmand (Barge Engineer) og
        
        
          maskinchef (Rig Engineer) samt under disse henholdsvis en
        
        
          boreafdeling, en marineafdeling og en teknisk afdeling, hvis
        
        
          89