I august 2011 modtog Fiskeri- og Søfartsmuseet en fornem
model af riggen MÆRSK ENDEAVOUR i depot fra Maersk
Drilling. Straks ved modtagelsen blev modellen opstillet i
Café Fimus, hvorfra man gennem næsten halvandet år hav-
de kunnet se den virkelige rig, der under navnet ENERGY
ENDEAVOUR lå oplagt ud for 6. bassin i fiskerihavnen, in-
den den i april 2011 atter forlod Esbjerg til fordel for nye
opgaver på den danske del af Nordsøen. Med udgangspunkt
i modellen fortælles i denne artikel historien om virkelighe-
dens MÆRSK ENDEAVOUR, der fra 1982 og frem til 2007
var ejet af Maersk Drilling.
En model til museet
Som så meget andet i vore dage startede denne sag med en
mail. I dette tilfælde en mail afsendt den 24. juni 2011 af
Karina Edske fra Maersk Drillings Kommunikationsafde-
ling. Karina Edske forklarede, at man hos Maersk Drilling
havde en tradition med at få bygget modeller af selskabets
forskellige borerigge. På Maersk Drillings kontor i Esbjerg
havde man en model stående af en jack-up rig, som ikke
længere indgik i selskabets flåde, og som man derfor øn-
skede udskiftet med en model af en ny rig. Spørgsmålet
var, hvorvidt vi på Fiskeri- og Søfartsmuseet var interesse-
rede i at overtage modellen af den gamle rig, der var blevet
bortsolgt i 2007.
Da offshore energiindvinding er ét af Fiskeri- og Sø-
fartsmuseets kerneområder, og planer om etablering af en ny
fast udstilling om emnet indgår i museets arbejdsplan, var
henvendelsen naturligvis særdeles interessant. Helt umid-
delbart var det imidlertid af interesse at vide præcis, hvilken
MÆRSK ENDEAVOUR
Historien om en rig
Af Morten Hahn-Pedersen
rig modellen viste, ligesom en række spørgsmål om model-
lens tilstand, eventuelle klausuler ved udlån/deponering og
forsikring med videre skulle afklares, inden vi tog endelig
stilling til sagen. Det blev starten på en intens mailudveks-
ling i løbet af de følgende dage. Vor interesse blev bestemt
ikke mindre, da det viste sig, at der var tale om en virkelig
fornem og velbevaret model af MÆRSK ENDEAVOUR.
Da Maersk Drilling endvidere var meget imødekommende
omkring vilkår for deponering og hjælp med den praktiske
flytning af den store model, faldt tingene hurtigt på plads,
og allerede den 5. juli havde vi en fast aftale om en overdra-
gelse af modellen den 9. august.
Da modellen med en grundflade på 140 x 140 cm og en
højde på 191 cm fyldte temmelig meget, skulle den frem-
tidige placering af modellen på museet dernæst overvejes.
Vi ville gerne have modellen frem, så publikum kunne få
fornøjelse af det flotte modelbyggerarbejde. Spørgsmålet
var så, hvor på museet modellen ville være bedst placeret.
I fiskeriudstillingshallen var der den fornødne plads, men
her passede modellen ikke i sammenhængen. Det gjorde
den derimod i søfartsudstillingens afsluttende afsnit om
Esbjergs rolle som basehavn for offshoreaktiviteterne på
Nordsøen, men her kunne en så stor model ganske enkelt
ikke indpasses. Forhallen blev også overvejet, men igen fra-
faldet ud fra hensynet til områdets fleksibilitet i forbindelse
med særudstillinger og andre arrangementer, som ville kræ-
ve gentagne flytninger af rig-modellen, hvilket i længden
ikke tjente modellens tarv. Til sidst besluttede vi os for at
placere modellen i Café Fimus, hvorfra man fra 2009 til
2011 ovenikøbet havde kunnet iagttage den virkelige rig, da
87
1...,77,78,79,80,81,82,83,84,85,86 88,89,90,91,92,93,94,95,96,97,...192