Page 107 - Sjæklen2011

I Vadehavet var gråsælen formodentlig den mest talrige

sælart frem til omkring år 1000

44

. På dette tidspunkt begyn-

der den spættede sæl så småt at få overtaget i antal. Dette

skift falder sammen med, at Vadehavsområdet i stigende

grad befolkes, og med dette følger en øget jagt på især grå-

sæler

45

. Tilbagegangen hos gråsælbestanden fortsatte frem

til 1500-tallet, hvor arten helt var forsvundet fra Vadeha-

vet

46

. Tendensen var den samme overalt på det europæiske

fastland, og gråsælen var i en lang periode fortrængt pri-

mært til De Britiske Øer. Der skulle gå en rum tid, før grå-

sælen atter dukkede op på det europæiske fastland.

De første sporadiske observationer af gråsæler på det

europæiske fastland begyndte at indtræffe i 1950´erne,

hvor enkelte individer eller små grupper fra tid til anden

sås i den tyske og hollandske del af Vadehavet. Individerne

stammede sandsynligvis fra De Britiske Øer. I de indre dan-

ske farvande dukkede de første gråsæler op i slutningen af

1960´erne. Her var der formodentlig tale om individer fra

Østersøbestanden.

I starten var der blot tale om få strejfere, men efterhån-

den blev observationerne mere regelmæssige og talte fra tid

til anden også nyfødte unger. I starten af 1980´erne havde en

fast bestand af ynglende gråsæler etableret sig på den tyske

vadehavsø Amrum

47

og i midten af 1990´erne var endnu en

bestand etableret på Helgoland

48

. I den hollandske del af Va-

dehavet etableredes den første ynglende gråsælbestand på

en sandbanke mellem Vlieland og Terschelling i starten af

1980´erne

49

. I de indre danske farvande blev en gråsælunge

set på Anholt i 1982

50

og yderligere én samme sted i 1996

51

.

Ved Rødsand syd for Lolland blev en død gråsælunge fun-

det i 1993

52

.

Siden de første ynglende gråsæler begyndte at dukke

op, er det kun gået fremad for bestanden af gråsæler, især i

Vadehavet, hvor bestanden i perioden 2007-2011 gennem-

snitligt voksede med 15,5 % om året. En del af denne vækst

stammer formodentlig fra indvandring af gråsæler fra De

Britiske Øer, da væksten af en gråsælbestand i teorien ikke

skulle kunne overstige omkring 10 %

53

. Endnu større vækst-

rater ses på Helgoland, hvor bestanden fra 1997 til 2007

er vokset med gennemsnitligt 35 % om året

54

. Også her er

indvandring af gråsæler udefra en stor del af forklaringen på

den høje vækst. Ud over at de enkelte ynglekolonier vokser,

så tages flere og flere nye ynglelokaliteter ligeledes i brug.

Det danske Vadehav huser dog stadig ikke ynglende gråsæ-

ler, selvom antallet af gråsæler, der observeres i det danske

Vadehav i disse år er stigende. Som nævnt tidligere blev der

dog i 2007 fundet to unger, der stadig bar fosterpels, hvilket

indikerer, at de ikke var over fire uger gamle. Det kunne

tyde på, at gråsælen dette år har ynglet også i den danske del

af Vadehavet, men det kan samtidigt ikke udelukkes, at de to

unger stammede fra ynglekolonier i udlandet.

I de indre danske farvande har gråsælen siden 2003 re-

gelmæssigt ynglet i sælreservatet Rødsand vest for Gedser.

Der er dog fortsat tale om få individer

55

. På Christiansø kun-

ne noget tyde på, at en ynglekoloni er ved at etablere sig. I

foråret 2011 blev der her observeret 250 gråsæler, heraf fire

unger

56

. Også på Læsø og Anholt er der fundet gråsælunger,

så noget tyder på, at gråsælen efter mere end 100 års fravær

er tilbage som en fast ynglende art i Danmark.

Gråsælen og sælpesten

To gange, i henholdsvis 1988 og 2002, har sælerne i Nord-

europa været ramt af massedød forårsaget af sælpest. I

begge tilfælde startede udbruddet på den danske ø Anholt

og spredte sig derfra til resten af Nordeuropa. Skaderne på

bestandene var omfattende med dødeligheder på omkring

60 %

57

. Sælpest skyldes et meget smitsomt virus kaldet pho-

cine distemper virus, normalt forkortet PDV. PDV tilhører

slægten af morbillivirus

58

, der bl.a. også omfatter mæslin-

gevirus, hundesyge og den frygtede kvægpest. Flere andre

morbillivirus har også forårsaget død blandt havpattedyr,

bl.a. dolphin morbillivirus (DMV), der slog tusinder af stri-

bede delfiner i Middelhavet ihjel

59

og canine distemper vi-

rus (CDV), der har forårsaget massedød hos Bajkalsæler

60

og kaspiske sæler

61

.

Næsten alle de sæler, der døde under de to sælpestepi-

demier, var spættede sæler. Gråsælerne lod til stort set at gå

ram forbi. Gråsælerne blev dog smittet med PDV, men de har

vist sig ganske modstandsdygtige over for dette virus i mod-

sætning til den spættede sæl

62

. Da gråsælen ikke udvikler

107