Page 117 - Sjæklen2011

Kaskelotstranding ved Bovbjerg Fyr 2011
- og andre historiske kaskelotstrandinger i Danmark
Af Charlotte Bie Thøstesen
Den 5. april 2011 strandede en kaskelot ved Bovbjerg Fyr.
Siden 1572 er der hidtil fundet dokumentation for 67 ka-
skelotstrandinger i Danmark. Det er en gåde, hvorfor disse
oceangående hvaler forvilder sig ind i Nordsøen og stran-
der. I denne artikel vil der med udgangspunkt i den sene-
ste danske kaskelotstranding i 2011 blive givet et historisk
overblik over kaskelotstrandinger i Danmark. Endvidere vil
artiklen redegøre for mulige forklaringer på, hvorfor kaske-
lotter strander langs de danske kyster.
Kaskelotstranding ved Bovbjerg Fyr den 5. april 2011
Strandinger af kaskelotter er spektakulære hændelser, som
fanger menneskers interesse. Derfor er kaskelotstrandinger
blevet dokumenteret århundreder tilbage, selvom sådanne
strandinger er forholdsvis sjældne i Danmark. Sidst en ka-
skelot strandede i Danmark var den 5. april 2011. Hvalen
var død på strandingstidspunktet og efter kadaverets tilstand
at dømme, havde det ligget en rum tid til havs, før det skyl-
lede op på land ved Bovbjerg Fyr på Jyllands vestkyst.
Som det var tilfældet med kaskelotstrandingen ved Bov-
bjerg Fyr, er hvalstrandinger oftest enkeltdyrsstrandinger
som følge af hvalens naturlige død. Den døde hval vil flyde
en tid til havs og blive udsat for havets strømme og tidevand,
før den, hvis vind- og strømforhold vil, skyller i land. Der
er derfor oftest en tidsforskel mellem det egentlige døds-
tidspunkt og hvalens stranding. Bestemte vindforhold og
vandstrømme kan betyde, at der på nogle kyststrækninger
opleves flere strandinger end på andre. 1
Ud over den naturlige alderdomsbetingede afslutning
på hvalens liv kan enkeltdyrsstrandinger forekomme som
følge af sygdom, parasitinfektion eller sult. Hvalerne kan
også være blevet udsat for biotoksiner, oliespild eller andre
forurenende stoffer. Bifangst i fiskenet eller kollision med
fartøjer og skader forårsaget af rovdyr eller mennesker kan
også være årsager til strandinger.2
At skulle bestemme den eksakte dødsårsag hos en stran-
det hval kan være meget svært, især hvis der er tale om
et henfaldet kadaver. Her kan symptomer og patologi være
svære at konstatere, og to eller flere faktorer kan spille ind
på samme tid.3 På grund af den kraftigt henfaldne tilstand
hos kaskelotten ved Bovbjerg Fyr, var det heller ikke mu-
ligt at komme med et kvalificeret bud på, hvorfor denne
hval var død. Hvis kadaveret havde været friskt, ville det
have været muligt at udføre en række veterinære undersø-
gelser for at få så megen information om døds- og stran-
dingsårsagen som muligt.
Når større hvaler strander langs de danske kyster, bliver
de så vidt muligt opmålt og kønsbestemt. Hvis det er muligt
udtages vævsprøver, der kan indgå i forskningsprojekter.
Kaskelotten ved Bovbjerg Fyr var en han, men havets kraf-
tige dønninger havde snoet kaskelotten som en proptrækker
og gravet store dele af hvalkroppen ned i strandens sand og
grus. Dette vanskeliggjorde opmålingsarbejdet betydeligt
og gjorde desuden måleresultaterne meget usikre. Hvalens
stangmål blev for eksempel målt til både 11,10 meter og
15,6 meter – alt afhængig af fra hvilken side, det snoede
hvalkadaver blev målt. Fra finnespids til finnespids målte
hvalens hale 3, 25 meter, men også her var målet usikkert,
da dele af halen manglede.
Naturstyrelsen, Fiskeri- og Søfartsmuseet og Statens
117