Page 124 - Sjæklen2011

densomspændende industri. Jagten fortsatte ind i 1920'erne,
men var på sit højeste omkring 1830. Hvaljagten foregik
fra åbne både og var et af datidens vigtigste erhverv. Den
”moderne” hvalfangst fra motordrevne fartøjer med harpun-
kanoner og teknologiske hjælpemidler begyndte så småt i
begyndelsen af det 20'ende århundrede. I takt med at be-
standen af bardehvaler faldt, blev kaskelotterne for alvor
hvalfangernes hovedmål i 1950'erne, og i 1960'erne var
jagten særlig intens. Den kommercielle jagt på kaskelot-
terne ophørte med The International Whaling Commissions
(IWC) moratorium i 1988.22
Kaskelottens reproduktionsrate er lav, da den praktisk-
talt ikke har naturlige fjender. Hunnerne føder én kalv hvert
andet eller tredje år. Derfor er det meget usandsynligt, at
hvaljagten ikke skulle have påvirket verdenens kaskelotbe-
stand.23 I 2002 anslog Whitehead verdens totale kaskelot-
bestand til 360.000 dyr. Ifølge Whitehead var dette estimat
mere pålideligt end foregående, men der findes endnu intet
fuldstændigt sikkert estimat for verdens kaskelotbestand.24
Hvorfor strander der kaskelotter i Danmark?
Som nævnt i foregående afsnit lever kaskelotter på dybt
vand, og den lavvandede Nordsø udgør ikke en naturlig del
af kaskelotternes udbredelsesområde. Nogle gang svømmer
migrerende hanner dog ind i Nordsøen, hvilket ofte fører
til strandinger af enkelte hvaler eller massestrandinger af
grupper af hanner. Der er mange bud på mulige forklaringer
på, hvorfor kaskelotterne forvilder sig ind i Nordsøen, og
hvorfor der til tider forekommer store massestrandinger af
disse kæmpe hvaler langs Nordsøens kyster. I dette afsnit vil
nogle af disse mulige forklaringer blive omtalt.
Som før nævnt er kaskelotterne vidt udbredte i de store
oceaner. Kaskelotterne i Nordnorge er tættest på de danske
kyster. Der er en stor grad af geografisk adskillelse kønnene
imellem. Grupperne med hunner og kalve opholder sig om-
kring ynglepladserne, mens hannerne derimod foretager lan-
ge vandringer mellem yngleområderne og de områder, hvor
de søger føde.25 På den nordlige halvkugle forlader grup-
per af hanner, de såkaldte ”Bachelor-grupper”, de varmere
vande i begyndelsen af sommeren og drager til deres føde-
søgningsområder, som kan strække sig så langt nord på som
til det arktiske område. Om efteråret og om vinteren drager
mange af disse hanner tilbage sydpå. 26 Når kaskelotterne
vandrer mellem Nordøstatlanten og (sub-) Arktis, benytter
de ofte Færø-Shetland kanalen – vandringsruten ligger der-
for vest for Shetlandsøerne, Skotland og Irland. 27 Af endnu
ikke endeligt fastlagte årsager vandrer kaskelotterne nogle
gange ind i Nordsøen, men alt tyder dog på, at dette er noget,
der hører til sjældenhederne. Dokumenterede observationer
af kaskelotter, der befinder sig i Nordsøen, indikerer, at hva-
lerne er desorienterede eller i nød. Observationerne er ofte
kædet sammen med efterfølgende strandinger.28
Nordsøen betegnes af mange, som The Sperm Whale
Trap (Kaskelotfælden). Navigationsevnerne hos kaskelot-
terne, som normalt navigerer i de store oceaner, er ringe i
Nordsøens lave vand. Desuden er der i Nordsøen stor ti-
”Bachelor-grupper” af kaskelothanner migrerer mellem yngleplad-
serne i Sydøstatlanten til fødesøgningsområderne ved Andenes i
det nordlige Norge. De passerer gennem Færø-Shetland kanalen og
vesten om Skotland og Irland. Fra tid til anden forvilder kaskelot-
terne sig i stedet ind i Nordsøen.
124