Page 118 - Sjæklen2011

Naturhistoriske Museum/Zoologisk Museum har et tæt
samarbejde omkring Beredskabet vedrørende Havpattedyr
og Havfugle. Siden 1991 har Beredskabet forestået en sy-
stematisk indsamling af informationer omkring de havpat-
tedyr, der strander i Danmark. En af Beredskabets opgaver
er at sikre skeletdele fra større strandede hvaler. Selvom
kaskelotkadaveret ved Bovbjerg Fyr var meget henfaldent,
så det ved første øjekast ud som om, der var tale om en hval
med et komplet skelet. Beredskabet besluttede derfor, at
kaskelottens skelet skulle indsamles og efterfølgende opbe-
vares på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Efterhånden som ske-
letteringsarbejdet skred frem, stod det dog klart, at skelettet
alligevel ikke var komplet. Der var hul på det henfaldne
kadaver, og mange af skelettets knogler var derfor allerede
forsvundet, inden hvalen nåede kysten. Selvom skelettet
ikke var intakt, blev de tilbageværende knogler indsamlet.
Det, der til trods for dets ukomplette tilstand gjorde skelet-
tet specielt, var, at det på grund af kadaverets fremskredne
henfald var muligt at fjerne kaskelottens underkæbe uden at
skære kæben midt over.
Kaskelotten, der strandede ved Bovbjerg Fyr, var død,
da den strandede, og den havde uden tvivl været død længe
inden strandingstidspunktet. Det hænder dog, at kaskelotter
strander levende, enten enlige hvaler eller massestrandinger
med flere hvaler på én gang. Straks kaskelotterne ligger på
land, får de indre skader og dør langsomt, da der ikke læn-
gere er vand til at bære deres enorme vægt. Hvis hvalen på
lavt vand ligger på venstre side, som hos kaskelotter er siden
med åndehullet, kan hvalen ikke trække vejret og drukner
som følge heraf. 4
Kaskelotstrandinger i Danmark gennem tiden
Som tidligere nævnt fanger strandinger af så store hvaler
som kaskelotter menneskers interesse, og derfor er disse
hvalstrandinger gennem århundreder blevet dokumenteret i
en eller anden form.
De tidligste spor efter danske hvaler dateres helt tilbage
fra sidste istid, vikingetiden og den tidlige middelalder. Dis-
se oplysninger om hvaler stammer fra jordfundne knogler,
mosefund eller arkæologiske udgravninger.5 Den tidligst da-
terede kaskelothvalstranding stammer helt tilbage fra 1572.
Her strandede tre kaskelotter sydøst for Blåvandshuk.6
I 1800-tallet tog interessen for forskning og indsam-
ling virkelig fart. Derfor blev 1800-tallets hvalstrandinger
også bedre dokumenteret. Der blev indsamlet en betydelig
mængde præparater og udgivet publikationer med viden-
skabelige tegninger.7 Kilderne til hvalstrandinger af ældre
dato er for eksempel gamle fiskerijournaler, aviser, fotoarki-
ver samt danske museer med naturhistoriske samlinger.8
I 1978 fik Danmark et nationalt strandingsskema til regi-
strering af strandede havpattedyr. Det betyder, at hvalstran-
dinger siden 1978 er systematisk registrerede. Beredskabet
vedrørende Havpattedyr og Havfugle har siden 1991 stået
for registreringerne af strandede havpattedyr i Danmark.
De fleste informationer om danske kaskelotstrandinger
af ældre dato stammer fra de naturhistoriske samlinger på
landets museer, hvor kaskelotskeletter eller dele heraf opbe-
vares. For eksempel har Statens Naturhistoriske Museum/
Zoologisk Museum i København ryghvirvler fra en kaske-
lot, der strandede på Hjarnø tilbage i 1770. 9 Knogler fra ny-
Kaskelottens skelet blev skåret fri for kød, spæk og andet væv.
118