Page 125 - Sjæklen2011

devandsforskel, stærk unormal strøm og en konturløs

havbund.

29

Kaskelotterne lever primært af mesopelagiske

blækspruttearter, som ikke findes i Nordsøen. Derfor vil ka-

skelotterne, hvis de ikke når det åbne hav igen, blive svæk-

kede af mangel på føde.

30

Fødesøgning kan dog også være

en forklaring på, hvorfor kaskelotterne ender i Nordsøen.

Det er ikke umuligt, at kaskelotterne kunne jagte blæksprut-

ter, der har fundet vej til den sydlige spids af Norge. Denne

teori modsiges dog af det faktum, at de blækspruttearter,

der er blevet fundet i maven på kaskelotter, der er strandet i

Nordsøen, er arter, der lever meget længere nordpå, og disse

arter er aldrig blevet registreret i Nordsøen.

31

En anden forklaring, på hvorfor kaskelotterne under de-

res migration forvilder sig ind i Nordsøen, kan være akti-

viteterne omkring de mange borerigge nord og nordøst for

Shetlandsøerne. Aktiviteterne omkring boreriggene forår-

sager megen larm, og eftersom flere observationer tyder på,

at kaskelotter bliver forstyrrede af usædvanlige lyde, er det

sandsynligt, at grupper af migrerende kaskelotter påvirkes

så meget af aktiviteterne omkring boreriggene, at de svøm-

mer ind i Nordsøen i stedet for at følge migrationsruten vest

om Shetlandsøerne.

32

I 2005 kom Vanselow og Ricklefs

33

frem til resultater,

der indikerede en mulig relation mellem solens magnetiske

aktivitet og strandinger af kaskelotter i Nordsøen. Solens

magnetiske aktivitet afspejles i solplethyppigheden. Set i

synligt lys er solpletter de mørke områder på Solens over-

flade. Solpletter har været talt og registreret i flere hundrede

år. Man kan tydeligt se, at antallet af solpletter varierer.

Perioden fra et maksimum til det næste maksimum varer i

gennemsnit 11 år.

34

Vanselow og Ricklefs

35

fandt, at 90 % af

96 kaskelotstrandinger langs Nordsøens kyster fandt sted,

når solcyklus var kortere end den normale gennemsnitlige

længde på 11 år. Selvom studiets resultater statistisk set er

overbevisende, er al tvivl ikke udelukket, da datasættet kun

består af 27 solcykler og et begrænset antal kaskelotstran-

dinger gennem de sidste knap 300 år. Som en alternativ for-

klaring til deres resultat foreslår Vanselow og Ricklefs

36

, at

variationer i Jordens magnetfelt, grundet variationer i sol-

energiens indstråling på Jordens overflade, kan forårsage

midlertidig desorientering for migrerende dyr. Det er tæn-

keligt, at nogle hvaler, måske også kaskelotten, bruger Jor-

dens magnetfelt til navigation gennem oceanerne. Flere stu-

dier har vist, at nogle hvalarter i hvert fald bruger dele af det

magnetiske felt, og at de mister orienteringen ved geome-

triske anormaliteter. Hvis kaskelotter også bruger Jordens

magnetfelt til navigation, er det sandsynligt, at forstyrrelser

i Jordens magnetfelt kan føre til desorientering og bevirke,

at de forvilder sig ind i Nordsøen på deres vandring.

37

Måske kan menneskets forurening af havene også være

grund til, at kaskelotterne forvilder sig ind i Nordsøen og

strander. Strandede hvaler er ofte så kraftigt forurenet med

tungmetaller og klorerede kulbrinter (PCB'er), at de efter-

følgende er nødt til at blive bortskaffet som giftigt affald.

Man ved endnu ikke med sikkerhed, hvordan disse giftige

substanser påvirker hvalerne. Hvad sker der for eksempel,

når en stor koncentration frigives i kroppen som følge af, at

hvalernes fedtreserver nedbrydes i perioder med manglende

føde?

38

Kan det have indflydelse på hvalernes sundhed og/

eller på deres adfærd?

39

Klimaet er en dominerende faktor for Jordens økosyste-

mer. Derfor kan temperaturstigninger også være forbundet

med en større sandsynlighed for strandinger af kaskelotter

i Nordsøen. Studier af hvaler andre steder i verden under-

støtter den generelle antagelse om, at strandingstendenser

kan være et resultat af variationer i klimaet, især som følge

af klimaets effekt på tilgængeligheden af føde og fødesøg-

ningsområdernes placering.

40

En mere spekulativ forklaring er den, at bestanden af

kaskelotter er voksende, og at der som følge heraf vil stran-

de flere kaskelotter. Den kommercielle jagt på kaskelotter

stoppede som tidligere nævnt i 1988, men da den førnævnte

reproduktionsrate hos denne art er så lav, er det ikke sand-

synligt, at bestanden har kunnet komme sig på så kort tid.

41

Et er, at kaskelotterne af en eller anden årsag forvilder

sig ind i Nordsøen på deres vandring og så at sige bliver

fanget i Nordsøens tragt, idet der ikke er observeret kaske-

lotter i Den Engelske Kanal.

42

Et andet er, hvorfor de stran-

der langs Nordsøens kyster. Der er ingen endegyldige svar

på, hvorfor levende kaskelotter strander langs Nordsøens

125