Page 135 - Sjæklen2011

forbindelse med identifikation af grønlandshvaler ud fra fo-

tos taget fra fly.

40

Når identifikationen sker på baggrund af

fotografier, der er taget fra båd, er den hvide farvetegning

stort set uden betydning. Grunden er, at hale og halestamme

kun i nogle tilfælde kommer til syne over vandet, når hvalen

dykker, og at det hvide område på kind og underkæbe som

regel er under vandoverfladen, og derfor kun ses engang

imellem på id-fotos taget fra båd.

Foruden de hvide områder, så kan grønlandshvalen have

hvide ar, som er spredt rundt omkring på den sorte hud. Så-

rene, der er ophav til grønlandshvalens ar, kan opstå på for-

skellige måder. Mange af arrene er sandsynligvis et resultat

af grønlandshvalens færden i is.

41

Andre ar skyldes angreb

fra spækhuggere (

Orcinus orca

). Arrene fra spækhuggerbid

ses ofte på halefinnen eller halestammen og fremstår som

parallelle streger, hvor den indbyrdes afstand svarer til af-

standen mellem spækhuggerens tænder.

42

Der findes også

eksempler på, at grønlandshvaler er blevet viklet ind i reb

eller fiskenet, hvilket også kan give ar.

43

Nogle ar kan også

skyldes sammenstød med både.

44

Undersøgelser af de id-fotos, der er taget fra fly, har vist,

at grønlandshvalerne sjældent pådrager sig nye ar,

45

og at

der ikke umiddelbart er tegn på, at arrene forsvinder igen.

46

Da ændringen i grønlandhvalens ar sker langsomt, kan de

bruges som identifikationsmærke. Imidlertid vil der altid

kunne ske hændelser, således at hvalen pludseligt får nye ar

og af denne grund kommer til at se anderledes ud, og derfor

ikke vil kunne genkendes, selvom den er set tidligere.

Grønlandshvalen er en bardehval, og den har derfor igen

tænder, som kan bruges i forbindelse med aldersbestemmel-

se. I stedet bruges ofte en metode som kaldes asparaginsyre

racemisering (aspartic acid racemization). Metoden går ud

på, at måle forholdet mellem L og D formen af aminosyren

asparaginsyre i hvalens øjelinse. Ved fødslen er der 100 %

L-asparaginsyre og ingen D-asparaginsyre. Med tiden vil

der langsomt ske en omdannelse af nogle af L-asparaginsy-

re molekylerne til D-asparaginsyre. Det er denne ændring

i forholdet mellem de to former af asparaginsyre i hvalens

øjelinse, som kan bruges til at fastslå hvalens alder relativt

nøjagtigt.

47

Der findes eksempler på, at der i nyligt nedlagte grøn-

landshvaler

48

er fundet gamle jagtvåben som ikke længere

bruges. Ved at undersøge hvornår disse jagtvåben blev an-

vendt, har det også været muligt at estimere hvalens alder.

49

Undersøgte grønlandshvaler har i flere tilfælde vist sig

at være over 100 år. Den ældste grønlandshval, der er alders-

bestemt, var over 200 år. Det betyder, at akkumuleringen af

de ar, som kan bruges i forbindelse med identifikation, kan

ske over en lang årrække.

Et af problemerne med tidligere fotoidentifikationsun-

dersøgelser fra båd har været, at de er udført i et område i

Canada (Foxe Basin), hvor kalve og unge dyr udgør en del

Tegningen viser en grønlandshval med hvid farvetegning på under-

kæbe og halestamme.

Grønlandshval med hvid farvetegning på underkæben (pilen pe-

bowhead whale research group 2011.

135