med projektet om grønlandshvalernes sang blev der i 2010
        
        
          taget biopsier af nogle hvaler for at kønsbestemme de hva-
        
        
          ler, der sang. Samtidig blev der taget id-fotos af disse hvaler.
        
        
          Sejladsen foregik generelt med meget lav hastighed, da det
        
        
          blev tilstræbt at udføre feltarbejdet på en sådan måde, at
        
        
          påvirkningen af hvalerne var så lille som mulig. Af sam-
        
        
          me grund blev der i mange tilfælde ikke gjort forsøg på at
        
        
          komme tættere på hvalen for at tage id-fotografier. I nogle
        
        
          situationer var det slet ikke muligt at komme tæt på hvalen,
        
        
          fordi isflager blokerede området mellem hvalen og båden.
        
        
          Der blev taget id-fotos uanset, hvilken vinkel hvalen
        
        
          blev observeret fra. Derfor blev nogle hvaler fotograferet
        
        
          fra højre side, andre fra venstre side, forfra eller bagfra. Når
        
        
          det kunne lade sig gøre, blev hvalen fotograferet fra flere
        
        
          sider. Derudover blev der taget fotografier, hvis kropsområ-
        
        
          der, der normalt er under vandet, kom til syne. Eksempelvis
        
        
          kan den bagerste del af kroppen i nogle tilfælde trækkes op
        
        
          over vandoverfladen, når grønlandshvalen dykker ned.
        
        
          
            Bearbejdning af fotomaterialet
          
        
        
          Baggrunden for at fotografere så meget af hvalerne som
        
        
          muligt er, at det varierer meget, hvor mange ar hvalerne har,
        
        
          og hvor på kroppen arrene er. Derfor er mange af hvalerne
        
        
          umærkede på store dele af kroppen. Sandsynligheden for
        
        
          at fotografere mærker, som kan bruges til at genkende det
        
        
          enkelte individ med, øges derfor ved at fotografere så meget
        
        
          af hvalen som muligt.
        
        
          Problemet ved denne fremgangsmåde er, at det samme
        
        
          område af hvalen skal være synligt på fotografierne, for at
        
        
          man kan konkludere, hvorvidt der er tale om det samme el-
        
        
          ler forskellige individer. Netop dette kan ses som en af grun-
        
        
          dene til, at det er mere udbredt at tage id-fotos af grønlands-
        
        
          hvaler fra fly, da fotografierne fra fly giver et bedre overblik
        
        
          over hvalen og dens identifikationsmærker.
        
        
          I forbindelse med identifikationsarbejdet blev det un-
        
        
          dersøgt, om det samme individ var blevet fotograferet flere
        
        
          gange i løbet af feltsæsonerne i 2010 og 2011. Derfor blev
        
        
          
            Hovedbygningen på Arktisk Station, Københavns Universitet. Foto: Louise N. Jensen © Qeqertarsuaq bowhead whale research group 2011.
          
        
        
          137