Page 132 - Sjæklen2011
Basic HTML Version
hvalen skubber igennem isen med kronen,
8
som er beteg-
nelsen for det løftede område oven på hovedet, hvor hvalens
blæsehuller (åndehuller) er placerede.
9
Grønlandshvalens
vægt er desuden en medvirkende årsag til, at den kan bryde
igennem isen.
10
I det kolde arktiske vand kan den store kropsmasse (i
forhold til hvalens længde) og det tykke spæklag have en
termoregulerende funktion.
11
Samtidig virker spæklaget
som energilager, hvilket gør det muligt for grønlandshvalen
at bevæge sig over store afstande mellem områder, hvor fø-
demængden er stor.
12
Grønlandshvalens tykke spæklag gjorde den tidligere til
et attraktivt bytte for hvalfangerne, da tran herfra blandt an-
det blev brugt til olielamper. Samtidig blev grønlandshvalen
og de øvrige hvaler fra rethvalfamilien, særligt nordkaperen
(
Eubalaena glacialis)
, betragtet som de rette hvaler at jage,
dels fordi de var langsomme, og dels fordi hvalerne var lette
at transportere til land efter de var dræbt, da deres tykke
spæklag holdt dem flydende.
Fra 1719 til 1911 blev der fanget over 28.000 grønlands-
hvaler i det nordvestlige Atlanterhav med stor nedgang i
antallet af grønlandshvaler til følge.
13
Også de øvrige grøn-
landshvalbestande blev stærkt reduceret i hvalfangstperio-
den. Som følge heraf blev grønlandshvalen fredet i 1931.
14
Entydige positive resultater af fredningen havde endnu
ikke vist sig i det nordvestlige Atlanterhav i slutningen af
1970’erne.
15
I den nordvestlige del af Atlanterhavet findes en popu-
lation af grønlandshvaler, hvis udbredelsesområde strækker
sig fra farvandene i det østlige Canada til den grønlandske
vestkyst.
16
Grønlandshvalerne opholder sig i forskellige
egne af området afhængig af alder og køn. Samtidig sker
der, som følge af årstidsvariation i fødemængden, også sæ-
sonvandringer mellem forskellige områder.
17
Diskobugten
En del af de nordvestatlantiske grønlandshvaler kommer til
Diskobugten i Vestgrønland om vinteren. Ankomsttidspunk-
tet varierer fra år til år og menes at være reguleret af havisens
udbredelse og den marine produktivitet i området.
18
Diskobugten regnes for at være parringsområde for grøn-
landshvalerne i den sene vinter, da der flere gange er obser-
veret parringer ud for Qeqertarsuaq i Diskobugten på denne
årstid.
19
En anden grund til, at Diskobugten anses for at
være parringsområde, er, at optagelser med hydrofoner (un-
dervandsmikrofoner) har vist, at grønlandshvalerne synger
meget intensivt i februar og marts. Sangen anses for at være
en del af hvalernes parringsadfærd. I løbet af foråret falder
sangaktiviteten, og Diskobugten skifter status til at være et
vigtigt fødesøgningsområde for grønlandshvalerne.
20
Årsa-
gen er, at mængden af zooplankton, som grønlandshvalen
lever af, er meget høj i Diskobugten om foråret,
21
og der-
for kan grønlandshvalerne opbygge deres spæklag,
22
inden
Kort over Nordatlanten med angivelse af nogle af de vigtige områ-
der for grønlandshvalen. Qeqertarsuaq (Godhavn) ligger på syd-
siden af Diskoøen ud til Diskobugten i Vestgrønland.
132
