Page 139 - Sjæklen2011

fotomaterialet gennemgået for at finde fotografier fra for-

skellige fotoserier, hvor der på fuldstændig samme sted på

hvalen er identiske ar. Hvis identiske ar findes samme sted

på hvalen i to eller flere fotoserier, tyder det på, at det er det

samme individ, som er blevet fotograferet flere gange. For at

lave korrekte konklusioner, er karakteristisk formede ar el-

ler flere ar, som tilsammen udgør et karakteristisk mønster,

foretrukne identifikationsmærker. I nogle tilfælde er arrene

dog ikke tilstrækkeligt karakteristiske til, at det kan konklu-

deres, om der er tale om ét individ eller to forskellige.

Eftersom arrene kan være spredt over hele kroppen,

er identifikationsarbejdet meget tidskrævende. Fotoiden-

tifikationsprojektets datamateriale består af over 8.000

fotografier fordelt på næsten 300 hvalobservationer med

tilhørende fotoserie. Udgangspunktet var derfor, at fotoma-

terialet maksimalt kunne dække knap 300 forskellige indi-

vider. Gennemgang af fotoserierne har dog foreløbig vist,

at mindst 29 individer er fotograferet flere gange. Inden for

hver af de to feltsæsoner er de 29 individer hver set mellem

to og fem gange.

Ved at sammenligne tidspunkterne for hvornår hver af

de 29 potentielt forskellige individer blev fotograferet, vi-

ste det sig, at 17 af individerne var genkendt flere gange på

samme dag men ikke på andre dage i løbet af feltsæsonerne.

12 af de 29 hvaler blev observeret på forskellige dage med

mellem to og 56 dages mellemrum. Endvidere er tre indivi-

der genkendt i fotomaterialet fra både 2010 og 2011. I 2010

blev der taget biopsier af to af disse individer, hvilket har

vist, at begge er hunner.

51

Genfindingerne af de enkelte individer kan bruges til at

belyse forhold vedrørende grønlandshvalernes bevægelse i

Diskobugten.

Hvad fortæller ID-fotografierne om grønlandshvalerne

i Diskobugten?

Størstedelen af de observerede hvaler er kun set en enkelt

dag i løbet af de to feltsæsoner. Dette kan skyldes, at hva-

lerne kun opholder sig i en kort periode i området ud for

Qeqertarsuaq. En anden mulighed er, at individerne bliver

i længere tid ud for Qeqertarsuaq, men alligevel ofte kun

bliver fotograferet en enkelt dag, fordi populationen er stor,

og det vil være tilfældigt, om den enkelte hval bliver ob-

serveret under feltarbejdet. Imidlertid findes der værktøjer,

som kan bruges til at lave et statistisk estimat af, hvor længe

de enkelte hvaler opholder sig ud for Qeqertarsuaq. For at

skabe mere klarhed over grønlandshvalernes bevægelse i

Diskobugten vil det næste led i projektet være at lave dette

estimat. På nuværende tidspunkt kan det blot konstateres,

at i hvert fald nogle individer kan observeres på forskellige

dage i løbet af en sæson i området ud for Qeqertarsuaq. Det

maksimale tidsrum fra første til sidste observation af et indi-

vid i løbet af en sæson var 56 dage. Dette resultat er vigtigt,

idet det viser, at den enkelte grønlandshval kan opholde sig

i Diskobugten i mindst 56 dage i løbet af forårssæsonen.

Tre forskellige individer blev genkendt i både 2010 og

2011. Eftersom de tre hvaler alle er identificerede på bag-

grund af hvide ar på højre side af kroppen, kan det med

sikkerhed konkluderes, at der er tale om tre forskellige in-

divider. I nærværende fotoidentifikationsundersøgelse har

biopsierne, taget i forbindelse med det akustiske projekt,

gjort det muligt at kønsbestemme to af de tre individer og

har dermed suppleret med ekstra information.

52

Ud fra de

biopsier der er indsamlet i Diskobugten fra 2000-2010, er

der kun få gange fundet de samme individer i successive

år.

53

For nærværende projekt er det derfor vigtigt, at det ved

hjælp af fotoidentifikation har været muligt at dokumentere,

at nogle individer, heriblandt hunner, kommer til Diskobug-

ten i successive år.

Selvom der som nævnt er ulemper og udfordringer i for-

bindelse med identifikation af grønlandshvaler ud fra foto-

grafier taget fra båd, så viser dette studie, at metoden giver

mulighed for at observere et individ flere gange i løbet af en

sæson og fra år til år og dermed følge det på en ikke indgri-

Den samme hval fotograferet den 27. marts 2011 (øverst) og den

28. marts 2011 (nederst). Hvalen er genkendt ud fra den hvide prik

og streg på venstre side af hovedet, samt to små streger på kanten

qertarsuaq bowhead whale research group 2011.

139