Fotoidentifikation af grønlandshvaler i Diskobugten
Af Louise N. Jensen
Grønlandshvalen
(Balaena mysticetus)
er en stor bardehval,
som lever året rundt i isdækkede arktiske farvande. Disko-
bugten er et vigtigt område for grønlandshvalerne, men på
grund af hvalfangst blev populationen stærkt reduceret.
Helt frem til midten af 1990’erne blev der kun observeret
få hvaler i området, men siden da er grønlandshvalen vendt
stærkt tilbage til Diskobugten, hvilket har åbnet mulighed
for at forske i grønlandshvalerne her. Baggrunden for denne
artikel er et fotoidentifikationsstudie af grønlandshvalerne i
Diskobugten, som er baseret på feltarbejde udført i Disko-
bugten i 2010 og 2011.
Projektet
Om foråret opholder en del af grønlandshvalbestanden fra
det nordvestlige Atlanterhav sig i Diskobugten, som er det
vigtigste område for hvalerne på den grønlandske vestkyst.
1
Den begrænsede viden, man har om grønlandshvalerne i
Diskobugten, stammer primært fra genetiske undersøgelser,
satellitovervågninger og akustiske optagelser.
Siden slutningen af 1970’erne er der fra fly taget id-fotos
af grønlandshvaler i forskellige arktiske områder. Disse un-
dersøgelser har vist, at de enkelte individer kan genkendes
ud fra hvide ar på hvalernes sorte hud.
2
Der er ikke tidligere
lavet fotoidentifikationsundersøgelser af grønlandshvalerne
i Diskobugten. Dette blev imidlertid muligt takket være en
bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney
Møllers Fond til almene Formaal. Bevillingen blev givet til
at undersøge grønlandshvalernes sang i Diskobugten,
3
og
dette projekt blev udvidet til også at omfatte et projekt om
fotoidentifikation af grønlandshvalerne.
4
Til forskel fra størstedelen af de tidligere fotoidentifi-
kationsundersøgelser af grønlandshvaler, som er baseret på
flyfotos, blev id-fotografierne til nærværende projekt taget
fra båd. Denne metode er omfattende, men dens potentiale
ligger i, at den er relativ billig, og at hvalerne kan følges
over en lang periode på en måde, som ikke fysisk påvirker
hvalerne. Dette åbner mulighed for, at metoden kan bidrage
med ny viden om grønlandshvalerne i Diskobugten
Grønlandshvalen
Grønlandshvalen er en stor bardehval. Med en længde på
14-17 meter er hannerne ofte mindre end de 16-18 meter
lange hunner.
5
De største grønlandshvaler opnår en vægt på
omkring 100 tons, hvilket svarer til vægten af en mindre
blåhval.
Grønlandshvalen lever kun i Arktis, hvor den, som den
eneste bardehval, opholder sig året rundt.
6
Havområderne,
hvor grønlandshvalen lever, er isdækkede en stor del af
året,
7
hvilket medfører en risiko for, at den kan blive fanget
i isen. Grønlandshvalen har dog flere tilpasninger, som kan
forhindre, at dette sker. Forskning peger på, at grønlands-
hvalen ved hjælp af en kombination af akustik og synssans
kan finde små huller og sprækker i isen, hvor den kan ånde.
Endvidere kan grønlandshvalen bryde op igennem isen for
at trække vejret. Også i denne forbindelse kan akustik og
synssans muligvis bruges til at finde områder, hvor isen er
tynd.
Det er almindeligt at se grønlandshvalen bryde op
igennem is, som er 20 cm tyk, og der findes også et eksem-
pel på en grønlandshval, som er brudt igennem 60 cm tyk
is. Selve gennembrydningen af isen sker ved, at grønlands-
131
1...,121,122,123,124,125,126,127,128,129,130 132,133,134,135,136,137,138,139,140,141,...192