Page 134 - Sjæklen2011

eller tage biopsier (hudprøver til genetisk undersøgelse) er

at fotografere hvalerne og bruge naturlige kendetegn til at

identificere de enkelte individer med. Satellitsporing og den

genetiske information, som biopsierne giver, indeholder dog

mere information end et fotografi. Fordelen ved id-fotografi

i forhold til de andre metoder er, at man undgår fysisk kon-

takt med hvalerne, og af denne grund betragtes id-fotografi

som en mindre indgribende metode.

34

Ideen med fotoidentifikation er, at det enkelte individ

kan identificeres ud fra naturlige mærker som er synlige på

et fotografi. Eksempelvis er zebraens sort- og hvidstribede

mønster unikt og kan derfor bruges til at genkende det en-

kelte individ.

De første fotoidentifikationsundersøgelser af hvaler blev

lavet i starten af 1970’erne, og gennem tiden har metoden

været anvendt på en lang række forskellige arter.

35

Når man

ser på fotografier af hvaler, kan det i mange tilfælde umid-

delbart være svært at se, hvordan man kan kende forskel på

individerne. Det handler derfor om at finde nogle naturlige

mærker, som kan bruges til at genkende hvert individ. De

naturlige mærker kan være pigment, formen på ryg- eller

halefinnen eller ar. Hvilke former for mærker, der bruges til

identifikation, er forskelligt fra art til art.

Grønlandshvalens fotoidentifikationsmærker

Kun få gange tidligere har det været forsøgt at identificere

grønlandshvaler ud fra id-fotografier taget fra båd, og resul-

taterne af disse undersøgelser har været af svingende kva-

litet.

36

Kendskabet til fotoidentifikation af grønlandshvaler

stammer derfor primært fra id-fotos, der er taget fra fly siden

slutningen af 1970’erne. I forbindelse med nærværende pro-

jekt, hvor grønlandshvalerne identificeres ud fra fotos taget

fra båd, kan der drages nytte af de erfaringer, der er gjort i

forbindelse med identifikation ud fra fotos taget fra fly.

Grønlandshvalen er sort eller grålig over det meste af

kroppen bortset fra et hvidt (upigmenteret) område på kin-

der, underkæbe og i nogle tilfælde bugsiden. Desuden kan

der være hvide områder på halestammen og halefinnen.

37

Med undtagelse af farvetegningen på bugsiden er de hvide

områder synlige på fotos taget fra fly, men undersøgelser

har vist, at de ikke er karakteristiske nok til at blive brugt

til identifikation.

38

Desuden bliver de hvide områder større

med tiden.

39

Dette er en yderligere grund til, at den hvide

farvetegningen ikke kan bruges til identifikation, da et iden-

tifikationsmærke som udgangspunkt ikke må ændre sig.

Pigmenteringen kan dog bruges som ekstra information i

Halefinnen kommer kun op over vandet i forbindelse med nogle

af grønlandshvalens dyk. Grønlandshvalen på fotoet har en hvid

halestamme. De hvide ar kan bruges som identifikationsmærker.

group 2011.

Halefinne med ar fra spækhuggeangreb. Arrene fremstår som pa-

rallelle hvide streger. Derudover mangler spidsen på højre og ven-

stre side af halefinnen, hvilket sandsynligvis skyldes, at de er blevet

research group 2011.

134