ikke findes optegnelser om kaskelotstrandinger i Danmark
i 1800-tallet. Årene 1996 og 1997 er også år, der skiller sig
ud. I løbet af 1996 strandede 20 kaskelotter i Danmark og
i 1997 13. Disse to år forekom der massestrandinger af ka-
skelotter ved Rømø. I 1996 strandede 16 af de 20 kaskelot-
ter på samme tid ved Rømø, og i 1997 strandede alle 13
kaskelotter på samme tid ved Rømø. De 16 kaskelotter, der
strandede i 1996, var alle døde på strandingstidspunktet
og havde højst sandsynligt været døde nogle døgn, før de
strandede.
12
I 1997 var der derimod tale om strandinger af
levende kaskelotter. Da
Beredskabet vedrørende Havpatte-
dyr og Havfugle
tidligt om morgenen d. 4. december 1997
ankom til strandingsstedet, var ni af de i alt 13 kaskelotter
stadigvæk i live.
13
Hvorfor disse massestrandinger forekom i Danmark i
1996 og 1997 er til dato en gåde. Kunne årsagen være de
tætte sociale bånd, der eksisterer mellem individerne? Ved
nogle begivenheder kan tilstedeværelsen af et individ i nød
på lavt vand, uanset om årsagen er sygdom, skader eller fejl-
slagen navigation, få resten af flokken til at samles, selvom
det betyder, at de efterfølgende selv strander.
14
Et eksempel
på observationer af en sådan begivenhed er, da to kaskelot-
ter var tæt på at strande ud for Fanø i 1990. Den ene af de
to kaskelotter var tilsyneladende i en dårlig forfatning. Der
blev gjort forsøg på at jage den ud på dybere vand, men den
reagerede sløvt og passivt. Den anden hval lod sig derimod
jage ud på dybere vand, men den søgte dog hele tiden til-
bage til den svage hval.
15
Hvad ved vi om kaskelotten
Kaskelotten,
Physeter macrocephalus
, er verdens største
tandhval. En fuldvoksen han kan blive mellem 12 og 19 me-
ter lang og veje helt op til 45 ton.
16
Der er stor kønsdimorfi
blandt kaskelotter, hvilket vil sige, at de to køn adskiller
sig betydeligt fra hinanden i udseende, men også på andre
områder. Hos kaskelotterne er der for eksempel stor forskel
i størrelsen mellem de to køn. Hunnerne bliver modsat han-
nerne nemlig kun mellem 8 og 12 meter lange.
17
Kaskelotter dykker dybt og findes i næsten alle dybe
(>1000 meter) isfri have i verden.
18
I Europa ses kaskelot-
terne regelmæssigt ved Azorerne og Madeira samt ved det
nordlige Norge nær byen Andenes.
19
Kaskelotterne er pelagi-
ske rovdyr, der primært søger føde i vandsøjlen, og derfor do-
minerer de fødekæden i det mesopelagiske hav (200 til 1000
meters dybde), hvor de hovedsagligt jager blæksprutter.
20
Kaskelotten kan ikke forveksles med andre af havets
mange hvaler. Den kendes på sin enorme ”næse”, som ud-
gør cirka
1
/
4
til
1
/
3
af hvalens samlede længde.
21
I kaskelot-
tens ”næse” finder man
melonen
, som er et blødt svampag-
tigt væv fyldt med spermacetolie. Det er blandt andet denne
olie, der sammen med hvalens spæk til fremstilling af tran,
har udsat kaskelotten for to intensive og økonomisk vigtige
jagtperioder. Den første periode startede i New England i
begyndelsen af 1700-tallet og voksede sig til en stor ver-
Kaskelotstrandinger i Danmark gennem tiden. Farvekoden hen-
viser til strandingsår, og cirklernes størrelse angiver antallet af
strandede kaskelotter på lokaliteten det pågældende år. For yder-
ligere information se tabellen p. 120-121.
123
1...,113,114,115,116,117,118,119,120,121,122 124,125,126,127,128,129,130,131,132,133,...192