Page 108 - Sjæklen2011

symptomer ved smitte med PDV, mistænkes den for at have

fungeret som rask smittespreder under epidemierne. Under

begge epidemier udviste smittespredningen nogle steder et

lidt ejendommeligt mønster. Blandt andet i Vadehavet fulg-

te spredningen ikke det sædvanlige mønster, hvor smitten

bredte sig som ringe i vandet. I stedet dukkede virusset plud-

selig op ved den hollandske kyst. Netop her findes imidlertid

en bestand af gråsæl. Gråsæler foretager sammenlignet med

den spættede sæl i mere udpræget grad lange vandringer

63

.

De er bl.a. observeret at svømme fra Holland til Skotland

64

.

PDV kan derfor være bragt til Holland, før de mellemlig-

gende bestande blev smittet af omstrejfende gråsæler. Andre

steder, hvor smittespredningen foregik på atypisk vis, f.eks.

i England og Skotland, huser ligeledes bestande af gråsæler.

Selvfølgelig kan det ikke udelukkes, at en smittet spættet

sæl f.eks. er svømmet fra Kattegat direkte til den hollandske

kyst, men med baggrund i den spættede sæls vandringsmøn-

ster er sandsynligheden ringe

65

.

Hvor virusset kom fra er fortsat uvist, men noget tyder

på, at det kan være kommet til Nordeuropa med grønlands-

sæler

66

. I 1987 og 1988 kollapsede bestanden af den lille fisk

lodde i Barentshavet, og torskebestanden blev også vold-

somt reduceret. Manglen på føde i deres naturlige område

betød, at tusinder og atter tusinder af grønlandssæler søgte

sydpå ned langs den norske vestkyst

67

. Omfanget af invasio-

nen af grønlandssæler illustreres ved, at hele 57.000 grøn-

landssæler druknede i garn langs den norske kyst i 1987 og

27.000 det efterfølgende år. Grønlandssælerne nåede i disse

år også helt ned i danske farvande og blev bl.a. observeret i

Skagerrak

68

. Undersøgelser har påvist, at netop grønlands-

sæler fra Barentshavet i den periode havde antistoffer mod

PDV i blodet. Det betyder med andre ord, at grønlandssæ-

lerne kan have båret rundt på PDV. Grønlandssælerne bliver

som gråsælerne ikke alvorligt syge af PVD og kan derfor

have fungeret som raske smittebærere

69

. I tiden op til den

anden sælpestepidemi i 2002 blev der til gengæld ikke ob-

serveret grønlandssæler i danske farvande. Alligevel kan det

ikke udelukkes, at sæler fra de arktiske områder, hvor PDV

kan være ganske udbredt

70

, har optrådt i danske farvande

71

.

Selvom det er ganske sandsynligt, at grønlandssæler har

bragt PDV med sig fra de arktiske områder, så synes det

ikke helt at kunne forklare alle forhold omkring sælpestepi-

demierne. Den sidste dokumenterede observation af grøn-

landssæler før epidemien i 1988 i danske farvande stammer

således fra maj måned 1987

72

. Hvor kan virus have befundet

sig i den mellemliggende periode på næsten et år før epide-

miens udbrud? Noget kunne tyde på, at gråsælen kan have

spillet en rolle i den forbindelse ved at have båret på virus,

indtil smitten blev overført til spættede sæler.

En endelig forklaring på, hvorfor begge sælpestepide-

mier startede på Anholt, er endnu ikke fundet. Det kunne

selvfølgelig skyldes ren tilfældighed, men det er ikke særlig

sandsynligt. Faktisk er sandsynligheden for, at dette sker,

blot omkring en procent

73

. Det er derfor mere sandsynligt,

at der på Anholt er visse specielle forhold, der bevirker, at

smitten starter her. I den forbindelse kan gråsælen måske

også have været involveret. På Anholt er der nemlig et lille

antal gråsæler, der raster på de samme banker som de spæt-

tede sæler. Placeringen af Anholt midt i Kattegat betyder,

at disse gråsæler i teorien kan komme i kontakt med andre

sæler i både Østersøen og Nordsøen. Netop i Østersøen fin-

des en forholdsvis stor bestand af gråsæl, der muligvis kan

fungere som et reservoir, hvor virus overlever imellem epi-

demierne. Men det grunder i spekulationer indtil videre

74

.

Fremtiden for gråsælerne i Danmark

Der observeres i stigende grad flere og flere gråsæler i

Danmark. Men selvom antallet af gråsæler er støt stigende

herhjemme, så er antallet af unger, der fødes i danske far-

vande, fortsat meget begrænset. Kun på nogle få lokaliteter

i de indre danske farvande fødes hvert år et lille antal unger,

mens gråsælen slet ikke yngler i den danske del af Vade-

havet. Gråsælen er temmelig konservativ, når det kommer

til valg af yngleplads og er ikke meget for at flytte fra en

allerede etableret koloni til et andet sted. De enkelte indivi-

der foretrækker endda at føde deres unger på nøjagtigt det

samme sted i den etablerede koloni år efter år. Det tager

derfor noget tid før en ny koloni etableres.

Det bliver i de kommende år interessant at følge udvik-

lingen i bestanden. Både med hensyn til bestandsstørrelsen,

108