symptomer ved smitte med PDV, mistænkes den for at have
fungeret som rask smittespreder under epidemierne. Under
begge epidemier udviste smittespredningen nogle steder et
lidt ejendommeligt mønster. Blandt andet i Vadehavet fulg-
te spredningen ikke det sædvanlige mønster, hvor smitten
bredte sig som ringe i vandet. I stedet dukkede virusset plud-
selig op ved den hollandske kyst. Netop her findes imidlertid
en bestand af gråsæl. Gråsæler foretager sammenlignet med
den spættede sæl i mere udpræget grad lange vandringer
63
.
De er bl.a. observeret at svømme fra Holland til Skotland
64
.
PDV kan derfor være bragt til Holland, før de mellemlig-
gende bestande blev smittet af omstrejfende gråsæler. Andre
steder, hvor smittespredningen foregik på atypisk vis, f.eks.
i England og Skotland, huser ligeledes bestande af gråsæler.
Selvfølgelig kan det ikke udelukkes, at en smittet spættet
sæl f.eks. er svømmet fra Kattegat direkte til den hollandske
kyst, men med baggrund i den spættede sæls vandringsmøn-
ster er sandsynligheden ringe
65
.
Hvor virusset kom fra er fortsat uvist, men noget tyder
på, at det kan være kommet til Nordeuropa med grønlands-
sæler
66
. I 1987 og 1988 kollapsede bestanden af den lille fisk
lodde i Barentshavet, og torskebestanden blev også vold-
somt reduceret. Manglen på føde i deres naturlige område
betød, at tusinder og atter tusinder af grønlandssæler søgte
sydpå ned langs den norske vestkyst
67
. Omfanget af invasio-
nen af grønlandssæler illustreres ved, at hele 57.000 grøn-
landssæler druknede i garn langs den norske kyst i 1987 og
27.000 det efterfølgende år. Grønlandssælerne nåede i disse
år også helt ned i danske farvande og blev bl.a. observeret i
Skagerrak
68
. Undersøgelser har påvist, at netop grønlands-
sæler fra Barentshavet i den periode havde antistoffer mod
PDV i blodet. Det betyder med andre ord, at grønlandssæ-
lerne kan have båret rundt på PDV. Grønlandssælerne bliver
som gråsælerne ikke alvorligt syge af PVD og kan derfor
have fungeret som raske smittebærere
69
. I tiden op til den
anden sælpestepidemi i 2002 blev der til gengæld ikke ob-
serveret grønlandssæler i danske farvande. Alligevel kan det
ikke udelukkes, at sæler fra de arktiske områder, hvor PDV
kan være ganske udbredt
70
, har optrådt i danske farvande
71
.
Selvom det er ganske sandsynligt, at grønlandssæler har
bragt PDV med sig fra de arktiske områder, så synes det
ikke helt at kunne forklare alle forhold omkring sælpestepi-
demierne. Den sidste dokumenterede observation af grøn-
landssæler før epidemien i 1988 i danske farvande stammer
således fra maj måned 1987
72
. Hvor kan virus have befundet
sig i den mellemliggende periode på næsten et år før epide-
miens udbrud? Noget kunne tyde på, at gråsælen kan have
spillet en rolle i den forbindelse ved at have båret på virus,
indtil smitten blev overført til spættede sæler.
En endelig forklaring på, hvorfor begge sælpestepide-
mier startede på Anholt, er endnu ikke fundet. Det kunne
selvfølgelig skyldes ren tilfældighed, men det er ikke særlig
sandsynligt. Faktisk er sandsynligheden for, at dette sker,
blot omkring en procent
73
. Det er derfor mere sandsynligt,
at der på Anholt er visse specielle forhold, der bevirker, at
smitten starter her. I den forbindelse kan gråsælen måske
også have været involveret. På Anholt er der nemlig et lille
antal gråsæler, der raster på de samme banker som de spæt-
tede sæler. Placeringen af Anholt midt i Kattegat betyder,
at disse gråsæler i teorien kan komme i kontakt med andre
sæler i både Østersøen og Nordsøen. Netop i Østersøen fin-
des en forholdsvis stor bestand af gråsæl, der muligvis kan
fungere som et reservoir, hvor virus overlever imellem epi-
demierne. Men det grunder i spekulationer indtil videre
74
.
Fremtiden for gråsælerne i Danmark
Der observeres i stigende grad flere og flere gråsæler i
Danmark. Men selvom antallet af gråsæler er støt stigende
herhjemme, så er antallet af unger, der fødes i danske far-
vande, fortsat meget begrænset. Kun på nogle få lokaliteter
i de indre danske farvande fødes hvert år et lille antal unger,
mens gråsælen slet ikke yngler i den danske del af Vade-
havet. Gråsælen er temmelig konservativ, når det kommer
til valg af yngleplads og er ikke meget for at flytte fra en
allerede etableret koloni til et andet sted. De enkelte indivi-
der foretrækker endda at føde deres unger på nøjagtigt det
samme sted i den etablerede koloni år efter år. Det tager
derfor noget tid før en ny koloni etableres.
Det bliver i de kommende år interessant at følge udvik-
lingen i bestanden. Både med hensyn til bestandsstørrelsen,
108
1...,98,99,100,101,102,103,104,105,106,107 109,110,111,112,113,114,115,116,117,118,...192