150 / 160
148
forbedringspotentiale på dette område, så er det alligevel be-
mærkelsesværdigt, at noget der i udgangspunktet var relativt
adskilt, i dag bevidst er koblet tæt sammen.
Der var fra starten klare holdninger til, hvad museet skulle be-
skæftige sig med, og hvordan det skulle gøre det. Dengang blev
disse holdninger kaldt museumsforeningens program. I dag
kalder vi det for vores grundfortælling. Programmet lød:
”Vi er kommet sammen for at skabe en forening og et museum for
søens gerning, et museum uden sentimentalitet, et arbejdets muse-
um, nøgternt og sandt. Et museum ikke blot for manden på havet,
men også for hende derhjemme, der i gamle dage, og enkelte steder
endnu, har slidt og slider med rensning af kroge, med esning og
med opredning af ned. Hvis hun nu og da har løftet hovedet og ka-
stet et sjælefuldt blik ud over havet, så digteren om det. Vi vil skildre
hende bøjet over bakketruget. Vi vil gå så langt tilbage i fiskeriets hi-
storie, som vi kan komme, og vi vil gå frem til nutiden og de moder-
ne fiskerimetoder, for hvad der er nutid i dag, er fortid i morgen.”
At udvise et stærkt engagement i miljøproblemer og samtidig
være et museum uden sentimentalitet, et arbejdets museum,
nøgternt og sandt, kræver at man konstant har fokus på sit
forskningsmæssige ståsted, og dermed neutralitet.
Kong Frederik den 9. på vej op ad trappen til Fiskeri- og Søfartsmuseet 1968.