Sjæklen 2016

153

David Dupont-Mouritzen

(f. 1975) Museumsdirektør for Fiskeri- og Sø-

fartsmuseet, Esbjerg. Uddannet cand.scient.

i geografi fra Københavns Universitet i 2003.

Har siden arbejdet med interessevaretagelse

som sekretariatsleder for Danmarks Fiske-

handlere i ni år og som partner i en kommu-

nikationsvirksomhed. Har i perioden fra 2004

til 2016 ligeledes bestridt flere bestyrelsespo-

ster. Var i to år (2014-2016) chef for et regio-

nalt udviklingsselskab i Midtnorge med fokus

på erhvervs- og destinationsudvikling. Fra

1. marts 2016 museumsdirektør for Fiskeri-

og Søfartsmuseet, Esbjerg.

Noter

En grundfortælling er indkredsningen af Fiskeri- og Søfartsmuseet sproglige,

diskursive platform på 200-400 ord – kernen af vores profil. Grundfortællingen

skal kunne sætte ord på vores helt særlige identitet og samle de vigtigste

budskaber, værdier og historier i én samlet fortælling. Grundfortællingen skal

dermed skabe

intern sammenhæng

ekstern prioritering

i kommunikationens

udtryksformer. En grundfortælling er ikke statisk, og kan således udvikles over

tid. (Lars Volle, partner,

leadagency.dk

)

Kent Martinussen, direktør for Dansk Arkitekturcenter, DAC

Pindsvinekonceptet er en metode til at forenkle en kompleks verden for deri-

gennem at skabe fokus på grundidé som styrer alting. Et forretningskoncept el-

ler en vision om man vil. Metoden består af tre cirkler som overlapper hinanden,

og på den måde overlapper i centrum. Det er i overlappet at man skal udlede sin

forretningsidé eller vision. De tre cirkler består henholdsvis af 1) identificere det

man er lidenskabeligt interesseret i, 2) identificere det der driver ens økonomi-

ske system, 3) identificere det man kan blive den bedste i verden til. Det som er

helt afgørende at forstå i denne sammenhæng er, at Pindsvinekonceptet ikke er

et mål om at være den bedste, en strategi om at være den bedste, en intention

om at være den bedste, en plan om at være den bedste. Det handler om en

forståelse

af, hvad man

kan

blive den bedste til. (Collins 2009, s. 105-135)

Branding, (eng., af

brand

’mærke’), virksomheds eller organisations

identitetsskabelse ved hjælp af bl.a. brands (varemærker). Branding-begrebet

stammer fra de brændemærker, som kvægfarmere brugte til at skelne deres

kvæg fra hinanden. Betydningen har udvidet sig igennem tiden, men er

grundlæggende den samme: Branding er forskellige former for symboler,

der har til formål at identificere forskellige produkter, tjenesteydelser eller

virksomheder, at skelne dem fra hinanden og at udtrykke indholdet i deres

respektive særpræg. Branding udtrykkes typisk igennem kombinationer af navn,

logo, design, slogans, indpakning mv., men i takt med udviklingen af branding

af tjenesteydelser, koncepter og idéer sker branding også gennem værdier,

holdninger, særlige handlemåder hos virksomhedens medarbejdere og særlige

måder at involvere kunderne på. Tilsammen danner de brandets identitet.

Forudsætningen for effektiv branding er, at forbrugere og andre interessenter

(fx medarbejdere) oplever brandets identitet som relevant og meningsfuldt og

kan identificere sig med de værdier, som brandet står for. Herved får brandet

et stærkt image, som er en kilde til værdi for virksomheden (

brand equity

), bl.a.

igennem interessenters loyalitet over for brandet, deres villighed til at betale

mere for en ydelse af et specielt brand end tilsvarende ydelser uden branding

og virksomhedens placering i forbrugernes bevidsthed som det ”rigtige brand”.

Der skelnes imellem forskellige niveauer af branding, som definerer, i hvilket

omfang hele virksomheden står bag brandet (fx er alle LEGOs produkter tydeligt

knyttet til virksomheden LEGO) eller har mange enkeltstående produktbrands.

Et brand kan udvikle sig igennem

brandextensions

, hvor brandets navn og

værdier udstrækkes til andre forretningsområder, som fx når LEGO begynder at

producere film og tøj. Et brand kan have forskellig betydning i forskellige lande,

kulturer og målgrupper. (Schultz 2017)

Vigtigheden af at få styr på den rigtige vision og tilhørende opgaver beskrives

særdeles indlevende i Niels Lundes bog ”Miraklet i Lego”. Her får man virkelig et

indtryk af, hvor mange ressourcer, og hvor lang tid Lego bruger på at finde en

vision, som kan samle og indramme virksomheden fremadrettet. (Lunde 2012)

Stagis 2012

Halldor Gunnløgsson, 23.1.1918-12.4.1985, dansk arkitekt. Halldor Gunnløgsson,

der tog afgang fra Kunstakademiet i 1942, dannede i 1952 tegnestue med Jørn

Nielsen; han var 1959-85 professor ved Kunstakademiets Arkitektskole. (Møller

2017)

Tzortzi 2015, s. 9

Espegaard 1987, s. 9

Arkitektur fra 1968. Helt rent og stramt i modernistisk stil. Foto: Peter Nissen

1968 (Esbjerg Byhistoriske Arkiv EBA 14290-042).