Sjæklen

man på grund af det hårde vintervejr og frygt for is i danske

farvande nødt til at ligge fra 14. december 1759 og godt tre

måneder frem i Kleven ved Mandal i Norge.

Først den 5.

april 1760 nåede man København.

Et sådant ophold i norsk havn var almindeligt forekom-

mende blandt vestindiefarerne, og Cordt Gylves Orm blev

da også kort efter hjemkomsten bedt om at sørge for istand-

sættelse af KRONPRINS CHRISTIAN, så skibet kunne

være sejlklart inden seks uger til Dansk Vestindien og re-

tur. Hver dag skulle han have opsyn med arbejdet, arbejds-

mændene og de forbrugte materialer. Desuden skulle han

anskaffe nødvendigt inventar til skibet samt udarbejde rulle

over mandskabet og dets hyrer og proviantering for 12 må-

neder.

Ved kongelig resolution af 24. juni 1760 blev Orm

udpeget til kaptajn på den forestående rejse.

KRONPRINS CHRISTIAN var et mellemstort skib på

120 kommercelæster (cirka 310 tons), og det passerede Hel-

singør den 8. september 1760 destineret til Sankt Thomas.

Efter et ganske kort ophold på Orkneyøerne den 27. sep-

tember fortsatte man vestover forbi det farlige klippeskær

Rockall, som sigtedes den 13. oktober. Da skibet havde

krydset Atlanten den 25. november, blev man prajet af to

franske kapere, og dagen efter fik Orm landkending af den

vestindiske ø Desirade. Den 29. november kunne man lade

ankeret falde i den gode naturhavn ved Charlotte Amalie på

Sankt Thomas. KRONPRINS CHRISTIAN havde ikke haft

væsentlig sygdom eller dødsfald ombord, men kaptajn Orm

havde haft sine problemer med passagererne, som fortrins-

vis var militærfolk og embedsmænd. De fine herrer var sær-

deles utilfredse med forplejningen og lod deres vrede over

den beskedne og ensformige skibskost gå ud over kaptajnen,

som efterhånden opgav at spise sammen med dem i kahyt-

ten. Med de menige folk var der derimod ingen problemer

før ankomsten til Sankt Thomas. Men vel ankomne dertil

”holdt de et uregerligt ståhej ombord, thi alle officererne

var taget i land, som skulle have dem under kommando”.

Først efter en uges ballade blev folkene sat i land – den ene

halvdel på Sankt Thomas, den anden blev overført til Sankt

Croix. Forinden var tre matroser deserteret fra skibet og sej-

let afsted med en engelskmand.

Udlosningen af KRONPRINS CHRISTIAN blev påbe-

gyndt den 16. december og omfattede blandt andet ammuni-

tion samt mursten og kanoner, der havde fungeret som bal-

last på udrejsen. Returladning var der dog ikke umiddelbart

at få, da de kongelige pakhuse var næsten tomme, og man

derfor måtte afvente årets sukkerhøst, som imidlertid skulle

være parat til udskibning i juni.

Danmarks største sukkerraffinaderi lå på Christianshavn, hvor

det fungerede fra 1729. I den massive bygning raffinerede man

det vestindiske råsukker og lod derpå sukkeret stå til afdrypning,

inden de færdige sukkervarer kunne sælges til indenlandsk konsum

eller eksporteres. Et beskedent detailsalg af raffineret sukker, kan-

dis og sirup skete fra en lille salgsbod ved raffinaderiet. Rigsarki-

vet, Vestindisk-guineisk Kompagni 161.