Previous Page  13 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 13 / 196 Next Page
Page Background

klæring til kompagniets ledelse. Heri bad han om, at Orm

måtte sættes på fri fod, da knivstikkeriet var sket

”udi raseri

13

af ham og aldrig af nogen forsætlig ondskab”

, og da Schaale

for længst

”har tilgivet ham samme ringe forseelse”.

Den 28. april 1749 skrev Orm selv til direktionen for

kompagniet og bønfaldt om at blive sat fri. Han gjorde op-

mærksom på

”min i skibet påkommende svaghed”,

som be-

virkede vildelsen; desuden fremhævede han, at Schaale hav-

de forligt sig med ham; og endelig ville han – som ung og

fattig – gerne være sit fædreland til nytte, for eksempel ved i

den tilstundende sommer at

”erhverve noget ved søfarten til

føde og klæde”.

Selvsamme dag bad kompagniets direktører

om at få sat den unge mand på fri fod fra arresthuset, hvor

han således kom til at sidde godt og vel halvandet år.

Selv om det ikke umiddelbart så ud som en lovende be-

gyndelse på et liv til søs, skal vi i det følgende se, at han

faktisk kom til at gøre endda ganske fin karriere i vestindie-

farten.

Havnepladsen i Christiansted på Sankt Croix. Råsukkeret leveredes fra plantagerne i store tønder, som fra pladsen blev rullet ind på væg-

ten i vejerboden. Det er den lille mørkebrune bygning med de store porte bagerst til venstre i billedet. Efter toldbehandling blev tønderne

prammet ud til de ventende skibe på reden, hvorfra råsukkeret blev sejlet til Danmark til raffinering. Akvarel af H. G. Beenfeldt, 1815.

Rigsarkivet, Kort- og tegningssamlingen, Rentekammeret 337, 211b.

11