Sjæklen

omfattede godt og vel 300 poster, fordelt på de ansvarlige:

kaptajnen (først og fremmest kahytsinventar, medicinkiste),

styrmanden (sejl, flag, navigationsinstrumenter), bådsman-

den (ankre, værktøj, pumper, nagler, tove, skydevåben),

tømmermanden (træ, søm), kokken (køkkentøj) og buttele-

ren (proviant). Ved afsejling, eksempelvis i sommeren 1773,

blev SANKT CROIX sat i stand, så master, stænger, ræer og

rundholter samt stående og løbende gods og alle blokke og

fald var i behørig stand.

Man medbragte omkring 70 forskellige slags fødevarer.

Vigtige var de – i vore dages mål – godt 600 kg hårdt skibs-

brød og 460 kg saltet oksekød og 300 kg smør (alt sammen

sikkert meget hårdt saltet af hensyn til holdbarheden). Af

skibsøl var der 17.000 liter og af dansk kornbrændevin 260

liter. For de fine folk, der spiste i kahytten hos kaptajnen,

kunne der serveres delikatesser som røget oksetunge, -lår og

-bryst, ledsaget af franske vine og fransk brændevin (cog-

nac). Deres mad kunne krydres med kanel, safran, muskat,

kardemomme eller nellike, og de kunne nyde en kop sort

eller grøn te med sukker. For at forebygge skørbug ombord

medbragte man adskillige grøntsager og surkål, og samme

formål tjente det friske kød i form af levende dyr ombord:

24 høns, 16 ænder, fire gæs og tre unge svin.

Besætningen bestod af 16 mand, nemlig kaptajn Orm,

overstyrmand, understyrmand, bådsmand, tømmermand og

kok, foruden otte matroser, en koksmat og en dreng. De må-

nedlige hyrer gik fra Orms 24 rigsdaler til skibsdrengens

bare to eller tre rigsdaler. På rejserne var som regel desuden

et par passagerer med.

I kahytten spiste kaptajnen sammen med over- og un-

derstyrmanden samt eventuelle passagerer. Disse kunne for

eksempel være en jordemoder, en officer eller ofte embeds-

mænd. Indlogeringen ombord måtte ske

”efter skibets lej-

lighed”

– så havde man ikke lovet for meget. Flertallet af

besætningen blev forplejet i henhold til spisetaksten. Denne

angav nøje afmålte kvanta af flæsk, kød, tørfisk, smør, gryn,

ærter, brød, brændevin og øl, foruden lidt olie, eddike og

svedsker, som dog

”ikke er nogen ordinær spise”.

Som fører af paketbåden gjorde Cordt Gylves Orm en

rejse hvert år fra 1769 til 1773.

Rejserne gik til det nye

I kahytten på paketbåden spiste kaptajn Orm sammen med over- og

understyrmand og eventuelle passagerer, som der ofte var et par

stykker af. Dette – og indkvarteringen – havde Generaltoldkam-

meret bestemt 1772 ved sin anordning. Underofficerer og menige

ombord spiste, hvor de fandt det mest praktisk. Deres ugentlige

ration bestod af 2½ pund kød og flæsk, 1½ pund tørfisk, 1 pund

smør, foruden gryn, ærter, brød, brændevin, øl og vand. Derimod

var olie, øleddike og svesker ”ikke nogen ordinær spise”. Rigsar-

kivet, Generaltoldkammeret, Vestindiske og guineiske sager 482.