Sjæklen

Generaltoldkammeret, og han ville naturligvis gerne være

dens fører.

Men heller ikke denne gang blev han antaget.

Karrierens sidste år

Om Cordt Gylves Orms liv i land véd vi ikke meget; men

da hans hustru Elisabeth Margrethe, født Kruuse, døde, blev

deres indbo i lejligheden i Borgergade registreret af Køben-

havns Skiftekommission den 24. april 1778.

Blandt andet

omfattede lejligheden på første sal to stuer, et værelse og et

veludstyret køkken, medens der på anden sal var endnu et

par værelser. I stuen mod Helsingørsgade fandtes to spejle

i forgyldte rammer, tolv skilderier, fire borde, syv stole og

en seng med omhæng, og desuden var der fire fag gardi-

ner. I det lille værelse var der også en stor seng med rigeligt

sengetøj. I stuen mod Borgergade rådede Orm over spejle,

blåmalet bornholmerur, hele tredive billeder, dragkiste, cha-

tol, guldlæderstole, kanapé og tebord, foruden en temaskine

af kobber, otte par tekopper, en kaffekande af messing, tre

spølkummer og tre puncheboller. Især denne fine stue vid-

ner om, at familien har klaret sig pænt, selvom Orm til tider

havde problemer med at finde hyre.

Det ser ud til, at Cordt Gylves Orm ikke sejlede på Vest-

indien i perioden 1775-1781.

Men den efterhånden snart

tresårige kom afsted endnu en gang. Med de voldsomt op-

hedede konjunkturer for neutral skibsfart under Den Ame-

rikanske Uafhængighedskrig etablerede man et Østersøisk-

guineisk Handelsselskab i København i sommeren 1781.

Selskabet var statsligt ledet, og det skulle blandt andet ad-

Fort Christiansborg var det danske hovedkvarter på Guldkysten. Her lå slaveskibene ved den havneløse kyst med den stærke brænding og

fik deres levende last ombord. Overfarten derfra til Vestindien varede to-tre måneder, og i gennemsnit døde hver sjette slave undervejs.

Rigsarkivet, Danske Kancelli G 122.